Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
300 timers regel bliver til 450 timers regel  15-05-2009 
 

Et flertal i folketinget har vedtaget at skærpe betingelserne for kontanthjælp. Den såkaldte 300 timers regel ændres til en 450 timers regel. Det betyder, at fra 1. juli 2011 skal begge ægtefæller i et kontanthjælpsægtepar opfylde et krav om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder for ikke at miste retten til hjælp. Det betyder også, at en ægtefælle, der efter den 1. juli 2011 mister retten til hjælp, skal have 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder for igen at blive berettiget til hjælp.

450 timers reglen også omfatter ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter lov om aktiv socialpolitik. Fra den 1. juli 2011 gælder reglen således også for ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i ordinært ustøttet arbejde, og hvor det kun er den anden ægtefælle, der modtager kontanthjælp. Det betyder, at ægtefællen på kontanthjælp fremover skal opfylde 450 timers kravet for ikke at miste kontanthjælpen.

Overgangsordning
Lovændringen træder i kraft 1. juli 2009 men overgangsregler betyder, at ændringerne først får fuld virkning fra 1. juli 2011.

I perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2011 gælder en overgangsordning, således at en ægtefælle anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selv om vedkommende kun har dokumenteret at have haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Ligesom en ægtefælle i perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2011 igen kan blive berettiget til hjælp, hvis pågældende har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Kilde: Arbejdsdirektoratet

Forfatter til denne nyhed:

Charlotte Sørensen
Startside
Om 2op's nyheder
Oversigter
Alle nyheder
Nyheder om 2op
Nyheder om partnere
Fagrelevante nyheder