Restskat af indtil 17.700 kroner bliver automatisk indregnet i forskudsskatten for 2010. Skal du betale mere end det beløb, sender SKAT et girokort!
Fristen for at betale restskat uden at skulle betale et tillæg var 1. juli. Hvis du skylder færre end 17.700 kroner bliver din restskat indregnet i forskudsskatten for 2010. Dog med et tillæg på 7%. Skylder du mere, skal du betale beløbet + et tillæg på 7% tilbage. Beløbet betales af i 3 rater, der er forfaldne 21. september, 20. oktober og 20. november 2009. Du kan også vælge at betale beløb over 17.700 kroner på 1 gang. Det beløb, du skal betale, fremgår af din årsopgørelse.
SKAT er i færd med at sende girokort ud. Hvis du har fravalgt at få årsopgørelsen på papir, får du heller ikke tilsendt girokort. Husk derfor at gå ind i din TastSelv Skattemappe og se rater og betalingsdatoer. Betal via netbank eller et blankt girokort. SKATs girokonto er 7540531. Husk at angive cpr-nr. samt indkomstår. Desuden er det også muligt at indbetale restskat direkte på alle landets skattecentre.
Læs mere i pjecen Restskat
Kilde: SKAT