Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
Ny portal om sociale ordninger i Norden  10-06-2008 
 

En fælles nordisk portal om socialforsikring skal gøre det nemmere for borgere i Norden at arbejde eller studere i andre nordiske lande.

Det skal gøres nemmere at flytte til et andet nordisk land for at arbejde eller studere. Derfor har de nordiske lande i fællesskab udviklet Nordisk Socialforsikringsportal med information til borgerne i de nordiske lande om pensionsforhold, barselsvilkår og andre rettigheder på det sociale sikringsområde.

Den netop åbnede portal retter sig til personer, der arbejder eller studerer i et andet nordisk land, ligesom også pensionister og arbejdsløse kan finde oplysninger om rettigheder og pligter i nabolandene.

Portalen giver vejledning om, hvilket lands lovgivning du er omfattet af i forskellige situationer. Du kan også finde information om de forskellige ydelser, du  har ret til. Informationen er dog forenklet og kan ikke betragtes som lovtekst eller fungere som rådgivning i forhold til en specifik situation.

Har du brug for helt konkret viden, må du kontakte de enkelte landes myndigheder direkte for personlig rådgivning. Den rette myndighed i det rette land og kontaktlinks til de aktuelle myndigheder kan du finde på portalen.

Oplysningerne findes på alle de nordiske sprog samt på engelsk. Myndighederne i de enkelte lande har ansvaret for at opdatere oplysningerne på Nordisk Socialforsikringsportal.

Nordisk Socialforsikringsportal

Kilde: it-borger.dk

Forfatter til denne nyhed:

Charlotte Sørensen
Startside
Om 2op's nyheder
Oversigter
Alle nyheder
Nyheder om 2op
Nyheder om partnere
Fagrelevante nyheder