Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
SP-ordningen eller ej?  16-06-2009 
 

Danskernes interesse for at hæve deres SP overstiger alle forventninger. Mere end 2 millioner har hævet deres SP-ordning. Og hver dag kommer der til. Derfor overvejer ATP pensionsordningens fremtid. Med de mange udbetalinger bliver det simpelthen dyrt for de resterende kunder at blive.

Da regeringen indførte muligheden for at hæve SP i Forårspakke 2.0, var forventningen, at 25% ville hæve. I april viste en undersøgelse foretaget for ATP, at godt halvdelen ville hæve deres SP-ordning – vel og mærke løbende frem mod nytår. Men allerede efter godt to uger er de tal overhalet. Pt. har 74% valgt at hæve deres SP-ordning.

Konsekvensen af den overvældende interesse for SP-opsparingen er, at ATP’s handelsomkostninger ved salg af værdipapirer har været væsentlig større end forventet. For at dække udgiften, der er forbundet med afviklingen af SP-depoterne, har ATP valgt at indføre et kursfradrag. Kursfradraget er på 0,25 procent og svarer til cirka 34 kr. i gennemsnit pr SP-kunde. Der skal ikke betales andre gebyrer ved udbetalingen.

Den massive lyst til at hæve sin SP betyder, at kun ca. 10% af kunderne i SP vil være tilbage i ordningen ved udgangen af 2009 – svarende til cirka 300.000. Og så forsvinder stordriftsfordelen. ATP er nødt til at begrænse omkostningerne, ellers risikerer de resterende SP-kunder at få tidoble administrationsudgifterne. Og det vil tage en meget stor andel af det fremtidige afkast.

Kilde: ATP

Forfatter til denne nyhed:

Charlotte Sørensen
Startside
Om 2op's nyheder
Oversigter
Alle nyheder
Nyheder om 2op
Nyheder om partnere
Fagrelevante nyheder