De fleste privatpersoner handler kun hus én, eller få, gange i deres liv, og handlen har ofte meget stor betydning for privatøkonomien. For dig, der skal handle ejendom, er det vigtigt, at det altid er dine interesser, der kommer i første række, når der skal handles. Markedet for ejendomshandler er gennem de seneste år blevet centreret omkring ejendomsmæglere, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, der ofte er inde i et tæt samarbejde. Advokaten er i dag den eneste uafhængige aktør på ejendomsmarkedet, og her får du rådgivning om alle relevante forhold, fra tilstandsrapporter til forurening og finansiering.
Det er vigtigt at have en specialiseret rådgiver med på din side fra første færd. På den måde sikrer du, at du får mest mulig indflydelse på den aftale, du skal indgå - og dermed får du en bedre og mere sikker aftale.