Immaterialret er de regler, der gælder om patenter, brugsmodeller, design- og varemærkerettigheder og ophavsret. Virksomheder er ofte indehavere af langt flere rettigheder, end de selv er klar over, og har derfor ikke altid opnået den optimale retsbeskyttelse i tide. Når en virksomhed konstaterer, at dens rettigheder krænkes, er det vigtigt med en hurtig, kompetent indgriben over for krænkere i både ind- og udland. Det samme gælder, når virksomheden mødes med påstand om krænkelser.