Alle med praktisk erfaring i ledelse kan fortælle om de besværligheder, bekymringer, overvejelser og konflikter, der følger med, og det er jo nærliggende at spørge, hvorfor der så er nogle, der ønsker at være ledere.
Svaret er, at det giver en dyb tilfredsstillelse på såvel det faglige som på det personlige plan at overvinde alle disse udfordringer – en jobglæde, som for mange ledere vanskeligt kan opleves uden for lederjobbet.
Og den gode leder ved, at glæden over at medarbejderne og virksomhedens resultater udvikler sig i den rigtige retning aldrig må overskygge, at lederen selv skal holde egen udvikling ved lige.