Med en let omskrevet talemåde kunne man sige at ”hvis du tror at du er færdig med at produktudvikle, så er du for alvor færdig”.
Alvoren er desværre, at der næppe findes det produkt eller den serviceydelse, som konkurrenten ikke kan efterligne efter kort tid – især med den enorme udvikling af produktionsfaciliteterne i Asien. For at overleve i den globale konkurrence, og fremtidssikre sin produktion skal man være på forkant med udviklingen og vække eller fange købernes behov, med mere raffinerede udgaver eller nyskabelser.