At ansætte en ny medarbejder er jo ikke sværere end at sætte en stillingsannonce i avisen – eller var det i ”gamle dage”?
Udover at den aktuelle mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange brancher giver store udfordringer, så er den fremsynede virksomhed opmærksom på at enhver nyansættelse skal hvile på et solidt grundlag af overvejelser omkring behov for kvalifikationer, personlige kvaliteter, og hvilke forventninger der i øvrigt gøres til den nye medarbejder i forhold til det konkrete job. Derudover skal valget af medie eller metode der søges på, på samme måde være velovervejet i forhold til målgruppen.