Ifølge lov om ægteskabets retsvirkninger har ægtefæller pligt til at forsøge hinanden. Ved skilsmisse kan det aftales, at der efterfølgende skal være pligt til forsørgelse. Dette fremgår af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 

 

Kan ægtefællerne ikke blive enige om spørgsmålet om bidragspligt, kan dette blive afgjort under en ægteskabssag ved domstolene.

Hvis den ene ægtefælle (herefter kaldet bidragsbetaleren) ikke opfylder sin pligt til at forsørge den anden ægtefælle (herefter kaldet bidragsmodtageren), kan statsforvaltningen efter ansøgning fastsætte størrelsen af ægtefællebidraget.

 Se mere om separation og skilsmisse, herunder aftaler om ægtefællebidrag, i Familiestyrelsens pjece ”Når vi skal skilles” på www.familiestyrelsen.dk.

Familiestyrelsen fastsætter hvert år – med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten vejledende retningslinjer for, hvor høj en indkomst bidragsbetaleren og bidragsmodtageren skal have, for at der kan fastsættes ægtefællebidrag. Størrelsen af ægtefællernes indkomster har også betydning for, hvor stort et bidrag der bliver fastsat.

 

Bidragbetalerens indkomst
Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2009 ikke ca. 240.000 kr., bør der derfor ikke fastsættes ægtefællebidrag.

 

Hvis bidragsbetalerens indkomst i 2009 ligger mellem ca. 240.000 kr. og ca. 260.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

 

Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 240.000 kr. om året.

 

Bidragmodtagerens indkomst
Har bidragmodtageren en mellemhøj eller høj indkomst, har han/hun ikke et rimeligt behov for bidrag. Er indkomsten i 2009 på ca. 250.000 til 290.000 kroner vil statsforvaltningen normalt afslå at fastsætte et bidrag. Er indkomsten lavere end 250.000 -290.000 kroner, bliver bidraget normalt kun fastsat så højt, at bidragmodtagerens samlede indkomst (inkl. bidrag) er i denne størrelsesorden.

 

Fastsættelse af ægtefællebidrag
Hvis der er grundlag for at fastsætte ægtefællebidrag, vil statsforvaltningen efter praksis fastsætte bidraget til omkring 1/5 af forskellen mellem ægtefællernes indkomster. Bidragbetalerens samlede underholdsforpligtelser til børn og ægtefælle vil dog normalt ikke kunne overstige 1/3 af indkomsten.

 

Bidraget bliver fastsat til et beløb i hele tusinde kroner – f.eks. 2.000 kroner. pr. måned.

 

Efter lov om aktiv socialpolitik anses kontanthjælp ikke som indkomst og er derfor sekundær i forhold til ægtefællebidraget. Hvis bidragmodtager modtager kontanthjælp anses vedkommendes indkomst for at være 0 kroner, da ægtefællebidraget vil blive modregnet i kontanthjælpen.

 

Hvis bidragmodtager har ingen eller lav indkomst tilægges en fiktiv indtægt, der i 2009 er fastsat til ca. 102.000 kroner om året.

 

Ved beregning af ægtefællebidrag tages der endvidere hensyn til de udgifter, som bidragbetaleren har til egne

- Børn under 18 år
- Børn mellem 18 og 24 under uddannelse.

 

Der tages ikke hensyn til sted- eller plejebørn – ej heller til egne børn under 18 år, der er gift, da barnets ægtefælle efterfølgende har forsøgerpligten.

 

Vil du vide mere
Retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag