Her finder du en oversigt over personalegode og hvordan de skal beskattes.
Personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne overstiger bagatelgrænsen, der i 2009 fastsat til kr. 5.500. Hvis godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.
Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de goder, der hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.
Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.
Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.
Grænsen gælder ikke for en række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, f.eks. fordi der er indberetningspligt, eller fordi værdien er fastsat af Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også indberetningspligt for disse goder.
Det er den ansattes opgave at holde øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet. Derimod har arbejdsgiveren ingen skattemæssige forpligtelser i relation til bagatelgrænsen og skal derfor ikke administrere eller føre kontrol med den.
Transport og befordring
Note 1 Er bilen udelukkende til rådighed for erhvervsmæssig kørsel og anvendes den i overensstemmelser hermed sker der ingen beskatning.
Note 2 Værdien heraf opgøres skematisk i forhold til bilens værdi se nærmere herom i Ligningsvejledningen. Uanset der sker beskatning af fri bil er der fortsat tale om fri befordring fra arbejdsgiveren, der kan derfor ikke tages befordringsfradrag.
Note 3 For privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel er der en bundgrænse på 1.000 km om året. Kørsel mellem hjem og arbejde beskattes ikke (se fri befordring).
Note 4 Privat kørsel beskattes svarende til markedsværdien. Kørsel mellem hjem og arbejde beskattes ikke (se fri befordring).
Bolig
Note 1 Der er tale om ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
Sundhedsydelser
Note 1 Hvis ikke behandlingen er lægefagligt begrundet og led i en generel personalepolitik, eller hvis de andre betingelser for skattefrihed ikke er opfyldt, er der tale om skattepligtig B-indkomst, som ikke er oplysningspligtig.
Note 2 Kun tjek. Egentlige helbredsundersøgelser er således ikke omfattet heraf og er således skattepligtige.
Note 3 Arbejdsgiverens afholdelse af udgiften til forsikringspræmie er kun skattefri, hvis de tilsvarende betingelser, som for skattefri sundhedsbehandling er opfyldt. I modsat fald er der tale om skattepligtig B-indkomst, som ikke er oplysningspligtig.
Note 4 Bemærk at udgiften i konkrete tilfælde er anset som betaling af den ansattes private udgifter, og derfor er anset som A-indkomst, hvilket betyder at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom der er oplysningspligt.
Telefon, pc og anden datakommunikation
Gaver
Note 1 At beløbet er på 8.695 kr. skyldes, at selv om beløbet er skattefrit, så er det arbejdsmarkedsbidragspligtigt. 8.695 kr. ÷ 8 procent arbejdsmarkedsbidrag = 8.000 kr. der er skattefrie.
Sko og beklædning
Kost og logi
Note 1 Skatterådet fastsætter satser for værdien af fri kost og logi for bestemte personalegrupper. For disse grupper er der tale om A-indkomst, der er bidragspligtig og indberetningspligtig. Satserne for 2009 fremgår af bekendtgørelse nr. 1152 af 18. november 2008 om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2009:
§ 1. For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 33.950 kr. for hele året (2.829 kr. pr. måned).
Stk. 2. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 70 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 60 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 35 kr. pr. dag.
Stk. 3. For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, nr. 16, nævnte, ansættes værdien heraf til 470 kr. pr. måned.
Stk. 4. Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.
Note 2 Hvis arbejdsgiverens betaling medfører at prisen bliver lavere end indkøbs/fremstillingsprisen beskattes dette som udgangspunkt ikke, med mindre godet indebærer en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende.
Fritid og fornøjelser
Note 1 Der er tale om ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Note 2 Bemærk at udgiften i konkrete tilfælde er anset som betaling af den ansattes private udgifter, og derfor er anset som A-indkomst, hvilket betyder at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom der er oplysningspligt.
Note 3 Hvis en evt. ægtefælles/ledsagers deltagelse er erhvervsmæssigt begrundet beskattes værdien heraf ikke.
Firmaarrangementer
Note 1 Hvis der er tale om virksomhedsrelaterede mærkedage (jubilæum, afsked mv.) eller at arbejdsgiveren afholder et mindre traktement på virksomheden for kollegaer og forretningsforbindelser i forbindelse med en rund fødselsdag, beskattes medarbejderen som udgangspunkt ikke heraf. For hovedaktionærer m.fl. gælder dog en skærpet praksis.
Andet
Note 1 Pc med tilbehør stillet til rådighed til brug for arbejdet er dog skattefri - se mere herom under telefon, pc og anden datakommunikation.
Kilde: skat.dk