Det stadigt stigende antal danske pensionister der bosætter sig i udlandet under deres otium har samtidig medført et nyt juridisk problem – nemlig spørgsmålet om hvor og hvordan deres dødsbo skal behandles den dag de dør. I juridisk forstand er problemet særdeles stort ved de fastboende danskere, hvis dødsbo risikeres at blive behandlet efter det nye hjemlands ofte ukendte regler.

Danskeres bopæl
Afgår danskere ved døden under ferieture eller andre former for kortere ophold i udlandet, giver det sjældent problemer at få overført deres dødsbo til behandling ved danske domstole. Typisk vil der alene blive skrevet en politirapport i udlandet om dødsfaldet, hvorefter såvel liget som behandlingen af dødsboet sendes til Danmark.
I praksis opstår problemet først hvor en dansker igennem en længere årrække har boet fast i udlandet, og efter at have opnået statsborgerskab eller anden form for officiel bopælserklæring afgår ved døden der. Her vil de lokale myndigheder med en vis vægt kunne påstå, at den afdøde også i juridisk forstand havde valgt at følge de regler som gjaldt det nye hjemland og af samme årsag kræve behandling af dødsboet ved den nærmeste skifteret.

Manglende lovgrundlag
Danske familier med familiemedlemmer der afgår ved døden i udlandet står ofte tilbage med den samme opfattelse – nemlig at der reelt ikke er nogen former for regler om hvor og hvordan dødsboet skal behandles. Derfor virker det på mange som om at man nærmest fra den lokale ret gætter sig frem til om sagen skal behandles lokalt, og i givet fald om det er danske eller lokale regler der skal finde anvendelse. Forhold som normalt omtales som lovvalg og værneting.
Realiteten er da også, at der kun findes en meget begrænset lovgivningsmæssig regulering af forholdet. Derfor er risikoen at et dødsbo behandles i et fremmed land og efter dettes regler på trods af hvad man måtte ønske fra afdøde eller dennes familie.

Konkret vurdering
I specielt sydeuropæiske lande som Spanien og Frankrig, har man igennem en årrække opbygget en stor erfaring med at foretage en så korrekt behandling af dødsboer som muligt for skandinaver som boede den sidste del af deres liv under noget mildere himmelstrøg. Først og fremmest Spanien har udviklet en tankegang om, at der foretages en så konkret vurdering som mulig for at afklare hvor dødsbobehandlingen skal ske og efter hvilke regler.
Først og fremmest foretages her en gennemgang af den afdødes forbindelse overfor det nye hjemland. Eksempelvis forhold som hvor mange år den pågældende boede i landet, hvorvidt der var indgået ægteskab med en lokal partner samt hvor stor den økonomiske tilknytning til det nye hjemland er. Grundtanken synes at være at jo større økonomisk og personlig tilknytning der er til det nye hjemland, jo større sandsynlighed er der for at boet bliver skiftet der efter landets regler. Eksempelvis vil det være oplagt at skifte efter spanske regler, hvor en dansk statsborger har opnået spansk statsborgerskab og efter at have arbejdet i landet det meste af sit arbejdsliv blev gift med en lokal partner. Omvendt bør det forholde sig, hvor afdøde alene havde boet i landet under sin pension og hvor indkomsten hovedsageligt kom fra danske pensionsmidler.
Under alle omstændigheder er det dog en vurdering, som foretages konkret af de lokale domstole. Derfor kan der sjældent mulighed for at opstille egentlige retningslinjer for hvornår og hvordan et dødsbo efter en dansker behandles, såfremt denne har haft fast ophold i udlandet.

Uventede overraskelser
For mange arvinger kommer det som en ekstra uventet overraskelse at dødsboet efter afdøde kan risikere at blive behandlet andre steder end i Danmark. Overraskelsen angår ikke kun praktiske forhold, eftersom det kan være besværligt at komme frem til et fremmed landets ret hvor der tales et fremmed sprog, men også af juridisk art. Mens principper bag de danske arveregler er de fleste herhjemme bekendt, er det samme sjældent tilfældet hvor det er et andet lands regler der skal anvendes. Eksempelvis hvem der skal arve hvor meget og hvordan arven udbetales og udregnes.
Blandt de få muligheder for at undgå disse negative overraskelser er at få udarbejdet et testamente, der om muligt opfylder alle de lokale krav til at få behandlet dødsboet efter danske regler i Danmark såfremt det er dette som er arveladerens ønske. Grundet reglernes kompleksitet kan det kun anbefales at få det udført ved en lokal og/eller dansk advokat med speciale indenfor området.