Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
Digitalisering i fokus

Den tiltagende globalisering vil i de kommende år skærpe konkurrencen for de danske virksomheder. Der vil blive stillet store krav til intelligent anvendelse af IT og evnen til at omsætte teknologiske fremskridt til forbedrede varer og serviceydelser. Kravene gælder for alle dele af erhvervslivet. Det gælder frontløberne inden for de videntunge erhverv, som for eksempel den finansielle sektor eller bioteknologi. Og ikke mindst gælder det den brede og mere traditionelle del af erhvervslivet i regionerne, der er kendetegnet ved mange små virksomheder inden for eksempelvis metalindustrien eller møbelindustrien.

Behov for digitalisering
Anvendelse af IT eller digitalisering vil i de kommende år handle om mere end at have en hjemmeside og udveksle varer på nettet. Digitalisering finder sted på mange områder og drejer sig grundlæggende om, at virksomhederne nøje overvejer, hvilke muligheder der ligger i de digitale teknologier. Det kan være muligheder til at forbedre de eksisterende måder at drive forretning på, skabe nye markeder og fremstille forbedrede produkter og serviceydelser, der giver brugerne øget værdi.

Det vil naturligvis være forskelligt, hvordan digitaliseringen håndteres i erhvervslivet. Ikke alle virksomheder har behov for lige meget IT. Nogle virksomheder vil finde det relevant at omlægge store dele af aktiviteterne til digitale processer, for eksempel produktion, logistik eller markedsføring. Andre virksomheder vil kun have behov for at anvende IT i et mindre omfang, fordi en sådan løsning bedst understøtter virksomhedens mål. Ikke desto mindre skal indførelse af ny IT ofte kombineres med nye måder at organisere sig på.


Øget konkurrence skaber behov for bedre anvendelse af IT
En afgørende faktor for Danmarks evne til i fremtiden at konkurrere på de globale markeder vil være erhvervslivets anvendelse af IT. Anvendelse af IT og digitaliseringen skaber nye muligheder for virksomheder. Det kan for eksempel være i form af nye produktionsprocesser, produkter og serviceydelser, som i sidste ende giver kunderne mere værdi. Samtidig åbnes der mulighed for nye samspilsformer mellem virksomheder i mere effektive værdikæder, eller der kan være tale om helt nye markeder, som åbner sig op. Digitaliseringen er en udfordring for hele erhvervslivet. Ikke bare for de højteknologiske virksom.heder, men i stigende grad også det brede udsnit af danske virksomheder, inden for de traditionelle sektorer, og som ofte er små og mellemstore underleverandører til store danske eller internationale ordregivere.

IT som ny konkurrenceparameter
Den øgede globalisering og de konstante forandringer i de nye informations- og kommunikationsteknologier har i de seneste år ændret vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. I fremtiden vil vi opleve nye styrkeforhold mellem virksomhederne. Virksomheder, der baserer deres forretning på digitale teknologier, kan blive vindere på de globale markeder. Og måske vil vi se virksomheder, som er mindre omstillingsparate og innovative, blive løbet over ende i konkurrencen.

IT er blevet en væsentlig konkurrenceparameter i vidensamfundet. En styrket konkurrenceevne ved anvendelse af IT kan opnås på flere fronter - hvad enten det gælder for virksomheder, som vi normalt betragter som højteknologiske eller for mere traditionelle virksomheder i det brede erhvervsliv.

Allerede i dag findes der mange eksempler på, at IT kan give langt bedre muligheder for at fordele den rigtige viden internt i virksomhederne og til omverdenen. Digitaliseringen skaber grundlag for nye og mere effektive måder at organisere virksomhederne på og skabe digitale relationer mellem virksom.hederne og deres kunder. Vi ser blandt andet, hvordan IT i forbindelse med over.vågning og styring af produktionsprocesser kan medvirke til at effektivisere arbejdsgange. Ligeledes kan vi se, hvordan IT i stigende grad bliver integreret i vores produkter på en måde, som skaber værdi for brugerne. Det gælder produkter lige fra legetøj og køkkenmaskiner til store industrimaskiner, hvor service i stigende grad bliver et element

Dansk erhvervsliv er allerede opmærksom på vigtigheden af IT som særlig konkurrenceparameter. En ny undersøgelse gennemført af brancheforeningen ITEK viser, at næsten alle virksomheder vurderer, at IT er væsentlig for deres konkurrenceevne.

På trods af at der er stor opmærksomhed på IT, forholder hovedparten af det brede danske erhvervsliv sig endnu afventende over for den digitale udvikling. ITEK's undersøgelse viser nemlig også, at langt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har en plan for, hvorledes IT skal understøtte deres forretningsprocesser - det vil sige en IT-strategi. Disse virksomheders tilbage.holdenhed og manglende strategi for IT-anvendelse kan være en barriere for at fastholde eller styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne på de internationale markeder, hvis de for sent erkender kravene udefra om forandringer.


IT kan understøtte virksomhedens forretningsprocesser
Digitalisering handler om mere end blot at have en hjemmeside på nettet, hvor forbrugere eller andre virksomheder kan bestille varer. De største fordele ved digitaliseringen vil formodentlig ligge i at omstille sig til helt nye digitale forret.ningsmodeller, hvor IT er integreret i og understøtter virksomhedernes forretnings.processer.

Den amerikanske industrielle frontløber General Electric forventer for eksempel at have realiseret konkurrencefordele i 2001 på op mod 100 milliarder kroner ved at omstille sin forretning til digitale forretningsprocesser. Det er høje mål, der stiller store udfordringer. Ligesom General Electric har en række af de store danske virksomheder for alvor taget udfordringen op. Det gælder for eksempel Carlsberg, NovoZymes, Grundfos, Danisco og Rockwool, hvor de digitale teknologier er blevet en integreret del i forretningsprocesserne.

Udfordringer gælder imidlertid ikke kun frontvirksomhederne, men generelt for størstedelen af erhvervslivet. Et erhvervsliv, som i Danmark i stort omfang består af mindre og mellemstore virksomheder inden for traditionelle brancher. Nogle af disse virksomheder vil gå hele vejen og digitalisere hele virksomheden, mens andre vil digitalisere udvalgte forretningsprocesser. Men fælles for dem er, at IT påvirker alle virksomheder.

I de nye forretningsmodeller omlægger virksomhederne store dele af deres forretnings.processer fra at være manuelle til digitale processer. Det gælder aktiviteter lige fra indkøb til markedsføring og kundeservice, hvor manuelt udarbejdede dokumenter som for eksempel faktura og forretningsplaner omsættes til „nuller og et-taller&mdquo; og integreres i IT-systemer. Der er både tale om interne aktiviteter, men også forskellige former for eksterne aktiviteter, som tegner virksomhedens samspil med sine interessenter; med.arbejderne, leverandører, ordregivere, investorer, det offentlige og slutkunderne.

Gennemføres sådanne omstillinger, opstår muligheden for helt nye digitale forretningsmodeller, hvor IT understøtter en række af de forretningsprocesser, som er nødvendige for at drive en virksomhed.

De nye digitale forretningsmodeller omfatter mange muligheder. For eksempel kan IT anvendes til at skabe direkte forbindelse mellem indkøb, produktion og individuel service over for kunder. I andre tilfælde vil det være relevant for virksomheden at outsource dele af sine forretningsprocesser til specialiserede leverandører og udnytte mulighederne i IT til at effektivisere relationerne til underleverandørerne. Ligeledes ser nogle virksomheder store fordele i at anvende IT til at styrke relationen til medarbejderne og sikre effektiv videndeling i organisationen. Et godt eksempel er COWI, som er et af Danmarks førende rådgivende ingeniørfirmaer.

Med disse nye muligheder og forandringer, som digitaliseringen har skabt for virksomhederne, er der ikke alene tale om en ny måde at producere på, men også om en anderledes tæt sammenhæng mellem produktion og efterspørgsel - mellem leverandør og ordregiver eller mellem producent og forbruger. Der er tale om en udvikling, hvor mange virksomheder, for at være med i den skærpede konkurrence er nødt til at revidere sine forretningsprocesser og omstille sig til nye digitale forretningsprocesser. Det er ikke længere nok at have adgang til internettet og lade markedsføringsafdelingen isoleret stå for salget af produkter. For at få det fulde udbytte af de digitale teknologier skal hele organisationen og med. Og det skal nøje overvejes i den enkelte virksomhed, hvordan IT på den bedste måde kan understøtte et tættere samspil med medarbejdere, forretningspartnere, kunder og det offentlige.

 

SecOpWikiEksterneLinks
Wiki Type
Det offentlige; Råd 
2op Kategori
IT 
2op Emne
Drift af advokatvirksomhed; IT-arkitektur; IT-drift og -vedligeholdelse 
2op Gruppe
 
Sideindhold
Sidst ændret kl. 09-06-2008 11:20  af Charlotte Sørensen 
Denne side er oprindeligt oprettet af Charlotte Sørensen