Store internationale selskaber som McDonalds og Coca-Cola gør ofte brug af mulighederne for franchise og licenser, for på den måde at gøre deres brand så internationalt som muligt. Sådanne fremgangsmåder giver en række fordele for begge parter, men i lige så høj grad også en række forpligtelser. Fx hvor der skal ske overholdelse af en række strenge franchisekrav.

Anvendelse af franchiseaftaler
Aftaler om franchise er mangeartede og derfor svære også i juridisk forstand at opstille egentlige retningslinjer for. Det gennemgående indhold er dog, at man som franchisetager køber rettighederne til at anvende et allerede udviklet koncept. Kravet er dog at man dels betaler enten faste eller indtjeningsafhængige beløb, ligesom der også skal ske overholdelse af en række nærmere bestemte krav. Eksempelvis hvordan en butik skal være indrettet, hvilke produkter der skal sælges og hvad de skal koste.
Det måske mest kendte internationale koncept er McDonalds, hvor man som franchisetager får adgang til at sælge de internationale kendte produkter, ligesom man også får adgang til andre former for know-how. Omvendt er kravet til franchisetagerne at de skal købe sig ind i kæden, ligesom at de skal overholde de krav til sortiment og indretning af restauranten som stilles fra hovedkvarteret i USA. I modsat fald er risikoen at man som franchisetager kan blive ekskluderet af burgerkæden, ligesom man også kan imødese at skulle udrede en erstatning til denne. Desuden skal man anerkende muligheden for løbende inspektioner, hvilket ellers er et særsyn i erhvervslivet, hvor selvstændige erhvervsdrivende normalt kun er pligtige til at skulle modtage sådanne besøg fra offentlige myndigheder.
I juridisk forstand er det værd at bemærke, at der normalt er tale om at franchisetagerens standardvilkår er ufravigelige for franchisetageren. Såfremt en potentiel franchisetager ønsker at ændre helt eller delvist på det udviklede koncept, kræver dette normalt franchisegiverens forudgående tilladelse.

Brugen af licensaftaler
Er det som sådan ikke et egentligt udviklet forretningskoncept man søger men alene et produkt, vil en licensaftale være en oplagt mulighed. Tankegangen er her, at en anden end der den ejer rettighederne til produktet får adgang til at producere og ofte også markedsføre det. Blandt de første der udviklede sådanne licensaftaler til en verdensomspændende succes var Coca-Cola, hvor en række lokale bryggerier fremstiller den berømte læskedrik. For begge parter er der den fordel, at den amerikanske licensgiver er fri for selv at producere og distribuere produktet i alle verdens lande, mens de lokale bryggerier kan drage fordel af at producere og sælge et det verdensberømte mærke mod betaling.
På samme måde som ved franchiseaftaler er der også ved licensaftaler normalt tale om en streng regulering af den indgåede aftale. Franchisetageren, eksempelvis producenten af cola, har reelt ikke mulighed for at komme med tilføjelser til den fremlagte aftale. Ændringer til den vil typisk kun kunne ske med franchisegiverens, eksempelvis Coca-Colas, forudgående tilladelse.

Skrappe aftalevilkår
De skrappe krav til licens- og franchisetagere forsøges ofte omgået ved at påstå, at de af den ene eller anden årsag har været urimeligt indskrænkende. Eksempelvis hvor en franchisetager hos McDonalds mener, at det er i strid med redelig handlemåde at kræve at hans resturant skal ligne en amerikansk på trods af, at hans kunder efterspørger andre produkter og indretninger. Men her er det dog værd at bemærke, at når først aftalen er indgået mellem to erhvervsdrivende er det efterfølgende svært at gøre sådanne betragtninger gældende. En mulighed der ellers ofte ses gennemført ved forbrugere, som man på forskellige måder forsøger at beskytte mod uoverskuelige kontraktsvilkår.
Ved indgåelse af en franchise- eller licensaftale skal man derfor som potentiel aftager gøre sig grundige overvejelser, og samtidig gøre sig klart at det er nødvendigt at indhente egentlig juridisk rådgivning før underskrivelsen.

Efterfølgende loyalitet
Ved siden af at skrappe aftalevilkår er det samtidig ofte en overraskelse for mange tidligere licens- og franchisetagere, at de er bundet af loyalitetspligtelser overfor deres tidligere licens- eller franchigivere. Loyalitetsforpligtelsen består først og fremmest i, at man som tidligere samarbejdspartner ikke må misbruge know-how og produktkendskab opnået under forløbet. Eksempelvis hvor en tidligere licenstager af coca-cola fremstiller et næsten identisk produkt, eller hvor en tidligere franchisetager hos McDonalsd indretter en helt tilsvarende restaurant med lignende produkter.
Også i denne type af overtrædelser må man som tidligere samarbejdspartner forvente en væsentlig økonomisk regning. Erstatningen bliver normalt betydelig, eftersom brud på loyalitetsforpligtelsen ligestilles med egentlig uønsket markedsadfærd.

Kilde: Retssal.dk