Betingelserne for gældssanering
Du kan få gældssanering, hvis du ikke er i stand til – og ikke inden for de nærmeste år har udsigt til – at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Samtidig skal gældssanering antages at føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.
I almindelighed vil du ikke kunne få gældssanering, hvis:
1) dine økonomiske forhold er uafklarede,
2) du har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig del af gælden
a) er stiftet på et tidspunkt, hvor du var ude af stand til at opfylde dine økonomiske forpligtel-ser,
b) er opstået som følge af, at du har påtaget dig en finansiel risiko, der stod i misforhold til din økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3) en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4) du har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det,
5) du har indrettet dig med henblik på gældssanering eller
6) du stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt
Kilde: www.domstol.dk