Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
Gældssanering - sagens gang
Møde i Skifteretten
Skifteretten indkalder i de fleste sager skyldneren til et møde med en af skifterettens jurister. Mødet foregår i skifteretten og er ikke offentligt. På mødet gennemgås ansøgningsskemaet. Skyldneren må være forberedt på at besvare spørgsmål om sine personlige, arbejdsmæssige og økonomiske forhold. Spørgsmålene kan blandt andet dreje sig om, hvornår og til hvilket formål gælden er stiftet, og om der har været afdraget på gælden. Se oversigt over spørgsmål, der kan blive stillet i retten.
 
Skifteretten afgør derefter, ud fra de oplysninger skyldneren har givet, om der kan indledes en gældssaneringssag for skyldneren. Sagen indledes, hvis der er en rimelig udsigt til, at skyldneren kan opnå gældssanering. Betingelser for gældssanering. Hvis skifteretten nægter at indlede gældssanering, kan denne afgørelse indbringes for Østre Landsret ved kære.
 
Forhåndsafvisning
Skifteretten foretager en indledende gennemgang af selve ansøgningen, når den modtages. Hvis skifteretten vurderer, at ansøgningen om gældssanering er helt udsigtsløs, kan ansøgningen forhåndsafvises uden møde.
 
Forhåndsafvisning sker sjældent, men kan f.eks. ske, hvis skifteretten kort tid forínden har nægtet at indlede en gældssaneringssag for skyldneren, og forholdene ikke er ændret siden.
 
Se skifterettens kærevejledning, der sendes til skyldneren sammen med skifterettens afgørelse i afvisningssager.
Afgørelsen om afvisning kan indbringes for Østre Landsret ved kære.
 
Gældssaneringssag indledes
Hvis gældssaneringssag indledes, antager Sø- og Handelsrettens skifteret altid en medhjælper til at stå for den videre behandling af sagen. Denne medhjælper vil være en af de advokater, som er faste kuratorer i Sø- og Handelsretten. Medhjælper skal bistå Sø- og Handelsretten og er ikke advokat for hverken skyldner eller kreditorerne. Det er statskassen, som betaler omkostninger til medhjælperen i næsten alle sager.
 
Der indrykkes annonce i Statstidende, når en gældssaneringssag indledes. Medhjælper skriver til alle kreditorerne. Proklama er præklusiv.
 
Fristen for anmeldelse af krav er 8 uger.
 
Gældssaneringsforslaget
Medhjælper udarbejder - i samarbejde med skyldneren - følgende materiale:
 
  • redegørelse for, hvordan skyldnerens håbløse økonomiske situation er opstået
  • opgørelse over aktiver og passiver (statusoversigt)
  • budget for gældssaneringsperioden
  • forslag til sanering af gælden
  • Det er skyldneren, der fremsætter forslag til gældssanering. Skyldneren kan under sagen altid tilbagekalde sin gældssaneringsansøgning
Møder i skifteretten under sagen
Skifteretten kan indkalde til møde i skiftretten under sagens behandling, hvis der kommer nye oplysninger frem, som kræver nærmere drøftelse.
 
Skfiteretten kan under sagens gang beslutte at nægte gældssanering, hvis der ikke længere er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Skifterettens beslutning om at stoppe gældssaneringssagen kan indbringes for Østre Landsret ved kære.
 
Kreditormøde
Når gældssaneringsforslag og redegørelse er udarbejdet og underskrevet af skyldneren, sendes materialet til skifteretten og kreditorerne. Derefter indkaldes skyldneren og samtlige kreditorer til et møde i skifteretten. Medhjælper deltager også i mødet.
Skifteretten afgør, om der kan afsiges kendelse om gældssanering ud fra skyldnerens forslag. Hvis der i mødet kommer nye oplysninger frem, kan sagen eventuelt udsættes til et nyt møde.
 
Skifterettens kendelse kan indbringes for Østre Landsret ved kære. Både skyldneren og kreditorerne kan kære skifterettens afgørelse.

SecOpWikiEksterneLinks
domstol.dk
Wiki Type
Det offentlige; Råd 
2op Kategori
Jura 
2op Emne
Gældssanering 
2op Gruppe
 
Sideindhold
Sidst ændret kl. 04-11-2008 15:15  af Charlotte Sørensen 
Denne side er oprindeligt oprettet af Charlotte Sørensen