Blandt de mest anvendte udsagn i fogedretterne er at skyldnerne længe har overvejet at søge om gældssanering, da de mener at opfylde betingelserne herfor. Uanset at mange af de personer der ender i fogedretterne er dybt forgældede, er det dog de færreste af dem der opfylder betingelserne for at opnå en gældssanering. Det uanset at der på en række områder er blevet lempet på mulighederne indenfor de seneste år.
Kravet om egentlig håbløs forgældelse
Der findes kun meget få retningslinjer for hvornår man som skyldner har så stor en gæld, at man har mulighed for at opnå en gældssanering. I stedet har man i videst muligt omfang overladt vurderingen til den lokale skifteret, som foretager en nærmere gennemgang af ansøgerens økonomi og på den baggrund fastslår, om de på nogen måde må forventes at blive i stand til at betale deres gæld.
Selv om det ikke direkte fremgår af hverken lovgivning ellers retspraksis, opstilles det typisk som et krav at man først kan opnå gældssanering, når man ikke er i stand til at betale renterne på den opbyggede gæld. Samtidig indgår forhold som hvordan gælden er stiftet, hvad årsagen hertil var og hvilke indtægter skyldneren har på nuværende tidspunkt samt hvilke denne forventes at oppebærer i fremtiden. Generelt kan der siges at være følgende forhold som indgår i vurderingen:
1. Gældens størrelse,
2. Skyldnerens økonomi
3. Hvornår blev gælden stiftet?
4. Gældens stiftelse
Gældens størrelse
For at modvirke spekulation i ordningen, er der i sagens natur ingen økonomiske grænser for hvornår en gæld er så stor, at den kan medfører en gældssanering. Kravet til skyldner er at dokumenterer, at såvel de aktuelle som forventelige økonomiske forhold gør ham ude af stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, hvorfor der er tale om en konkret vurdering. Desuden henvises ofte til en tommelfingerregel om, at hvis skyldneren efter at have afholdt rimelige leveomkostninger og realisation eller belåning af eventuelle aktiver stadig ikke har mulighed for at betale gældens renter, og intet tyder på at dette bliver tilfældet i fremtiden, taler meget for at give en gældssanering.
Således må det anses for at være et krav, at skyldnerens dårlige økonomiske situation ikke kun er forbigående.
Skyldnerens økonomi
I forbindelse med indsendelse af ansøgning om gældssanering, er skyldneren forpligtet til at indsende et budget til skifteretten. Formålet er at søge afklaret i hvilket omfang der kan forventes ændringer i den økonomiske fremtid indenfor en overskuelig årrække, ligesom der ved indsendelsen også dannes et overblik over den aktuelle økonomi. Ved indsendelse af ansøgninger om gældssanering er man som ansøger underlagt et krav om at oplyse sandfærdigt om de økonomiske forhold. Væsentligt forkerte afgivne årsager medfører normalt i sig selv at ansøgningen afvises, ligesom der efter omstændighederne også kan pådrages et strafansvar.
I vurderingen af skyldnerens økonomi indgår i høj grad om skyldneren er arbejdsløs. Såfremt der foreligger en sådan arbejdsløshed, er det et forhold der normalt taler afgørende i mod en gældssanering. Først og fremmest da opnåelse af en lønindkomst kan ændrer afgørende på den fremtidige indkomst.
På samme måde inddrages også hvad man kunne kalde for forventede indkomststigninger, når der sker ansøgning om gældssanering. I sagens natur er det svært at fastslå ens fremtidige indkomst, men i enkelte situationer kan der være mulighed for det. Eksempelvis hvor et bestemt antal års ansættelse medfører opgradering til et højere løntrin, vil det være oplagt at inddrage sådanne dokumenterbare indtægtsstigninger i ansøgningsvurderingen.
Gældens alder
Formålet med gældssaneringsordningen er først og fremmest at give de mennesker, som har en håbløs økonomisk situation mulighed for økonomisk at starte på en frisk. Derfor er det også et væsentligt element i vurderingen hvor gammel gælden kan siges at være. Tommelfingerreglen er, at jo ældre gælden er, jo større er chancen for at opnå en gældssanering. Forstået på den måde at mangeårig gæld, hvor der også løbende sker tillæg af renter, i sagens natur er langt sværere at komme ud af end den gæld, der er ny og hvor de samlede økonomiske konsekvenser endnu ikke er overskuelige.
Et forhold der eksempelvis gør sig gældende ved gæld optaget ved spekulation, hvor de økonomiske forhold kan ændre sig afgørende indenfor kort tid.
Gældens stiftelse
Ved siden af gældens alder, er et andet afgørende moment hvordan den er stiftet. Eksempelvis taler en gældsstiftelse i forbindelse med en tvangsauktion over fast ejendom som følge af mistede indtægter ved sygdom langt mere for en gældssanering, end hvor denne søges på baggrund af gæld opstået ved en lang række risikable økonomiske transaktioner. Den logiske grundtanke er, at man ikke skal ”belønne” de risikable økonomiske transaktioner med en gældssanering, mens dette kan blive resultatet af mindre kritisable forhold.
Et af de områder hvor der normalt aldrig gives gældssanering er ved optagelse af studiegæld. Spørgsmålet har i flere omgange været oppe at vende ved domstolene, hvis tendens dog er ganske klar. Ud fra betragtninger om at denne type gæld ofte er sikret ved statsgarantier, eksempelvis SU-lånene, er der i forvejen givet en ekstra sikkerhed for låntagerne. Derfor kan de ikke efterfølgende som absolut hovedregel kræve en gældssanering på baggrund af disse lån.
Den praktiske fremgangsmåde
Den almindelige fremgangsmåde ved gældssaneringer er, at ansøgeren henvender sig til den lokale ret, hvor han eller hun får udleveret en række forskellige skemaer. I skemaerne skal der ske opgørelse af de forskellige økonomiske forhold for ansøgeren, ligesom der også skal laves et foreløbigt budget, hvor ansøgeren på denne måde angiver sit økonomiske råderum.
Efter modtagelse af ansøgningen foretager retten en nærmere gennemgang, og såfremt man herfra mener at betingelserne for gældssanering kan være opfyldte, sker der indkaldelse til et møde i retten. Munder dette positivt ud for ansøgeren, sker der beskikkelse af en hjælper, typisk en advokat, der bistår ansøgeren med kontakt til de forskellige kreditorer, der alle skal høres under processen, ligesom der også sker med bistand fra hjælperen sker en nærmere gennemgang af den økonomiske situation for ansøgeren.
Gældssaneringens tildeling
Efter hjælperen har afsluttet sin undersøgelse, sker der på ny indkaldelse til møde i retten, hvor også de forskellige kreditorer får mulighed for at fremkomme med deres meninger. Anser retten stadig betingelserne for opfyldte, sker der tildeling af gældssanering på baggrund af en dom. Således sker tildelingen eller afvisningen af gældssanering ikke på baggrund af en administrativ afgørelse, men i stedet i retten.
Det er dog værd at bemærke, at gældssanering ikke betyder eftergivelse ved dommens afsigelse. Kreditorerne bliver tildelt en akkord, eksempelvis 5% af den samlede gæld, som skal betales over en årrække. Typisk går der således 5 år før ansøgeren er sluppet helt ud af sin gæld til sine kreditorer ved hjælp af gældssaneringen.
Inden ansøgningen
For ikke at opbygge uberettigede forventninger, er det en god idé at gennemtænke en række forhold inden man ansøger:
1. Er den aktuelle indkomst den optimale,
2. Vil det være muligt at skifte branche, job e.l. for at opnå en økonomisk gevinst, og
3. Er gælden så stor at det reelt vil være muligt at betale af på den.
Kilde: Retssal.dk