1. Der foreligger en overdragelse af et formuegode,
2. Overdragelsen er et udslag af gavmildhed, og
3. Overdragelsen medfører en formuenedgang hos overdrageren.

I det hele taget bruges udtrykket ”gavemiljø” om den situation, hvor der ydes en gave. Grundtanken er at giveren af gaven overdrager et formue uden at forvente en definerbar modydelse. Formuegode skal i denne sammenhæng forstås bredt, således at det ikke kun er kontante beløb der kommer ind under betegnelsen. Også gaver af mere fysisk karakter som fx biler og cykler kan blive anset for gaver – i princippet også uanset om dette formuegode overdrages med en betalingsforpligtelse. Eksempelvis hvor en bil har en værdi af 300.000 kr., men hvor køberen får den til en symbolsk pris på 25.000 kr. Her bør den skattemæssige konsekvens umiddelbart være at køberen bliver beskattet af sin økonomiske fordel på 275.000 kr.

Konsekvensen af en gave
Modtager man en gave er man i realiteten skattepligtig af den uanset beløbets størrelse. Eftersom det er de færreste gaver der ydes i ansættelsesforhold og derfor ikke indberettes direkte til skattemyndigheder via A-skattesystemet, er det modtageren selv der er forpligtet til at opgive indtægten til skattevæsenet. Typisk skal det ske via selvangivelsen efter de regler, som der gælder for opgørelse heraf. Såfremt der ikke er nogen præcis salgspris på det pågældende formuegode, er det i sidste ende en vurderingsmand der skal fastsætte værdien.
I sagens natur kan det være besværligt for Told & Skat præcist at finde frem til hvem der yder hvilke gaver og til hvilke værdier. Derfor er der efter gældende lovgivning mulighed for at strafforfølge modtagere af gaver, som af den ene eller anden årsag ikke vælger at opgive værdien på selvangivelsen. Dette skal ses i forlængelse af det almindelige formål med selvangivelsen, hvor man netop selv har mulighed for at opføre ens indtægter i et skatteår.

Brugen af lejlighedsgaver
En af de naturlige undtagelser der er til hovedreglen om at man skal beskattes af de gaver man får er de såkaldte lejlighedsgaver. Det vil sige hvad man kunne kalde for almindelige gaver, der falder i forbindelse med fødselsdage, bryllupper og jubilæer osv. Var sådanne gaver ikke skattefrie ville konsekvensen være, at det ikke længere var muligt at give hinanden fx fødselsdagsgaver før der skulle betales skat af værdien.
Hvor store gaverne skal være før de bliver skatteberettigede er en konkret vurdering, som først og fremmest tages med udgangspunkt i giverens og modtagerens økonomi. Eksempelvis hvor kostbare gaver yderen typisk giver, og er der tale om gaver som har privat eller erhvervsmæssigt sigte. Eksempelvis bør der ske beskatning af gaver der væsentligt overgår hvad yderen tidligere har givet modtageren, og hvor gaven modsvarer betaling for en erlagt arbejdsindsats.

Gaver og lån mellem familiemedlemmer
En anden og særdeles praktisk betydende undtagelse til skattepligt ved modtagelse af store gaver, er hvor disse går til andre medlemmer af ens familie. I skattemæssig henseende skal familie dog forstås som ”nærtbeslægtede”, således at skattefriheden ikke kan opnås for gaver til fjernere slægtninge. Tanken synes der i mod at være, at der kan ydes en gave til børn fra forældre, hvor forældrene eksempelvis har mulighed for at udbetale forskud på arv i gaveform. På denne måde undgås det at der skal betales arveafgift.
Grænserne for hvor store gaver der kan ydes til nærtbeslægtede reguleres fra år til år, men for øjeblikket er grænsen 58.700 kr. Op til dette beløb kan forældre altså yde en gave, enten kontant eller i form af aktier, uden at barnet skal betale skat af tilførslen. Ydes gaven i stedet til svigerbørn er der kun mulighed for at yde en gave på op til 20.500 kr. før skattepligten indtræder.

Kilder:

Retssal.dk

Told&Skat