En kapitalpension er en supplerende opsparing til pensionsalderen – et supplement til folkepensionen, andre offentlige ydelser og dine eventuelle øvrige pensionsordninger.

Hvem kan oprette en kapitalpension?
Alle, der har en personlig indkomst og endnu ikke har nået sin efterlønsalder, kan oprette en kapitalpension. Du kan oprette den som en privat ordning eller gennem din arbejdsgiver.
Kapitalpensionen kan oprettes som en bankopsparing med eller uden diverse supplerende forsikringsdækninger eller som en forsikringsopsparing i et forsikringsselskab. Når din kapitalpension er oprettet den 1. maj 2007 eller senere, er det din efterlønsalder, der bestemmer, hvornår du senest kan oprette og tidligst kan få udbetalt din kapitalpension. Hvis du har en kapitalpension oprettet før 1. maj 2007 gælder der andre regler, som du kan gøre dig bekendt med i din bank eller forsikringsselskab – for de fleste vil ordningen kunne udbetales fra det fyldte 60. år, men der er overgangsregler som kan udskyde tidspunktet for nogle indtil det 62. år

Hvor meget kan du indbetale om året?
Du kan indbetale op til 43.100 kr. til din kapitalpension i 2007. Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang eller dele det op i løbende - f.eks. månedlige - indbetalinger. Det beløb, du maksimalt må sætte ind på opsparingen, reguleres hvert år.

Hvad kan jeg trække fra i skat?
Hvis du opretter en kapitalpension privat, kan du trække dine indbetalinger til kapitalpensionen fra i din personlige indkomst. Indbetalingerne trækkes fra ved beregning af bund- og mellemskat, men ikke ved beregning af topskat.

Hvis din arbejdsgiver administrerer pensionen
Hvis din arbejdsgiver foretager indbetalingen til din kapitalpension, trækkes det indbetalte beløb fra din løn, før A-skat og arbejdsmarkedsbidrag beregnes. Beløbet lægges dog til ved beregning af topskat.
Banken eller forsikringsselskabet tilbageholder det lovpligtige arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne - det er for tiden otte procent. Det betyder, at du kan betale op til 46.847 kr. - og have betalt 43.100 kr. til din kapitalpension, efter arbejdsmarkedsbidraget er betalt

Hvad får jeg i rente af min opsparing
Ved en traditionel opsparing i banken får du hvad banken tilbyder – men for langt de fleste vil det være en fordel at investere en langsigtet opsparing i værdipapirer – og så revurdere situationen når pensionstidspunktet nærmer sig.
Du kan vælge selv at forestå plejen af kapitalen, med eller uden råd fra banken, eller du kan lade banken/forsikringsselskabet gøre det via diverse puljeordninger  -  og det er jo en videnskab og/eller lidenskab alt efter temperament

Hvornår kan kapitalpensionen hæves?
Du kan tidligst hæve kapitalpensionen, når du når din efterlønsalder, og senest 10 år efter du har nået din efterlønsalder. Du får opsparingen udbetalt helt eller delvist og skal betale en afgift til staten på 40 procent af det udbetalte beløb. Ønsker du blot at hæve en del af din kapital-pension, skal du være opmærksom på, at du fra og med den 1. januar i året efter den første udbetaling ikke længere har mulighed for at indbetale til den eller andre kapitalpensioner med fradrag for indbetalingen.
Hvis du ønsker at hæve kapitalpensionen, før du når din efterlønsalder, skal du betale en afgift til staten på 60 procent.

Hvad betyder kapitalpensionen for min efterløn?
Afhængig af størrelsen af din opsparing vil det påvirke udbetalingen af efterløn  - uanset om du vælger at få den udbetalt eller ej samtidig med din efterløn - det er et regnestykke man bør gøre sig sammen med sit pengeinstitut/forsikringsselskab og evt. sin fagforening/A-kasse  i forbindelse med at budgettet for pensionsperioden skal lægges – og udviser man for alvor omtanke, er det en overvejelse man gør sig inden man vælger sin form for supplerende pensionsopsparing.

Om valg af pengeinstitut se opsparing - generelt