Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
Lønmodtagernes Garantifond
Lønmodtagernes Garantifond (LG) skal sikre, at lønmodtagere korrekt og hurtigt får udbetalt løn, hvis deres virksomhed lukker på grund af konkurs. LG er en selvejende institution og er en del af samfundets sikkerhedsnet.
 
Hvis en arbejdsgiver går konkurs og ikke er i stand til at udbetale løn, udbetaler LG løn, pension og feriepenge.  Kørselsgodtgørelse, diæter, G-dage og andre godtgørelser udbetales ikke af LG.
 
Hvis arbejdsgiveren har anmeldt betalingsstandsning, udbetaler LG ikke løn. I de tilfælde skal arbejdsgiver og den tilsynsførende advokat søg om lån til udbetaling af løn hos LG.
 
Hvem kan søge om lønudbetaling
Alle lønmodtagere kan søge om lønudbetaling fra LG dvs. funktionærer, timelønsansatte, elever samt personer med funktionærlignende status. LG dækker normalt ikke, hvis den ansatte er en del af den øverste ledelse (dvs. med beføjelser på direktørniveau). Freelance-ansatte  er heller ikke dækket af LG.
 
For at søge om lønudbetaling fra konkursramt arbejdsgiver skal du indsende en anmeldelse til LG. Hent anmeldelse og læs mere HER
 
Anmeld en lønudbetaling inden 4 måneder efter arbejdsgivers konkurs og 6 måneder efter arbejdsgivers ophør. Kun i sjældne tilfælde dispenserer LG for disse tidsfrister.
 
Vedlæg dokumentation
Når du anmelder en lønudbetaling skal du huske at vedlægge dokumentation:
Løn:
  • Ansættelsesaftale, lønsedler og opsigelse.
Erstatning
  • Ikke-funktionærer: Ansættelsessamtale, lønsedler, opsigelse, erklæring og tabsbegrænsning, lønsedler for nyt arbejde.
  • Funktionærer: Ansættelsesaftale, stillingsbeskrivelse, opsigelse, lønsedler, opsigelse, oplysning om nyt arbejde i opsigelsesperioden.
  • Pension: Pensionsaftale, forsikringspolice, lønsedler , oplysning om pensionsselskab, arbejdsgivers andel i procent, arbejdstagers andel i procent, restanceopgørelse fra pensionsselskab.
  • Akkordoverskud: Akkordaftale, akkordregnskab.
  • Tillæg: Lønsedler, aftale,  grundlag for værdiansættelse af bil, telefon etc.

Andre vederlag
  • Provision: Provisionsregnskab.
  • Bonus: Aftale, opgørelse.
  • Feriepenge: Lønsedler for optjeningsperiode eller kvartalsafregninger fra FerieKonto eller årsopgørelser.
  • Godtgørelse: Lang og ro tjeneste, FUL § 2a, ansættelsesaftale, stillingsbeskrivelse, opsigelse, lønsedler, dokumentation for uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed, usaglig opsigelse FUL §2b og hovedaftalen §4, stk. 3, dom, forlig, voldgiftskendelse.
  • Sagsomkostninger: Dom, forlig, inkassoskrivelse.
  • Renter: Dom, påkravsskrivelse.
  • Feriefridage: Opgørelse, overenskomst.

SecOpWikiEksterneLinks
Wiki Type
Det offentlige; Råd 
2op Kategori
Jura; HR og Ledelse 
2op Emne
Ansættelses- og arbejdsret; Løn og personale 
2op Gruppe
Privat 
Sideindhold
Sidst ændret kl. 08-07-2009 15:39  af Charlotte Sørensen 
Denne side er oprindeligt oprettet af Charlotte Sørensen