Verdens goder er som bekendt ulige fordelt – og dem der har goderne, har ikke altid den mest hensigtsmæssige adfærd.

Hvad der er hensigtsmæssig adfærd, kan for resten være en ret personlig sag, men at lægge lidt til side i gode tider for at ha’ lidt at stå imod med i lidt mindre gode tider, har vist altid været anset for at være en ret hensigtsmæssig adfærd.

Forfægter man det synspunkt, risikerer man omvendt at blive betragtet som lidt kedelig – hvorfor ikke ”fyre den af” og ha’ det skægt når lejligheden byder sig – og så må vi ta’ ”skraldet” i morgen!

Altså en personlig sag –  men hvis man nu hører til dem, der sætter pris på at have styr på økonomien og samtidig er så heldige at have mulighed for at lægge penge til side, så kan man f.eks. overveje følgende muligheder:

En Lønkonto har de fleste.Det er typisk også den, der bruges som Nemkonto til diverse mellemværender med det offentlige.

Fra lønkontoen overføres månedligt et beløb til en Budgetkonto, hvorfra ens pengeinstitut sørger for betaling af de løbende faste omkostninger, f.eks. husleje, forsikringer, diverse foreningskontingenter, abonnementer, ydelser på lån eller kreditter, telefon/internet osv.

Den månedlige overførsel svarer til 1/12 af årets forventede omkostninger, og banken vil som regel gerne yde den nødvendige begrænsede kredit, der kan være udløst af større ujævnt forfaldne poster.

Fra budgetkontoen overføres måske også til den mere langsigtede opsparing f.eks. Børneopsparing med henblik på børnenes uddannelse eller etablering og pensionsopsparing i form af Kapitalpension, Ratepension, Livrenter eller kombinationer heraf – med eller uden tilknyttede forsikringsordninger.

Hvad der så bliver tilbage på lønkontoen, skulle gerne kunne række til de øvrige daglige fornødenheder.

I bedste fald er der yderligere midler tilbage på lønkontoen, og der kan man så vælge at lade disse stå som buffer på kontoen – og nogen foretrækker deres eget ”cigarkasse-system” med en eller flere andre konti med ”øremærkede” beløb til ferie, det kommende sølvbryllup, en ny bil osv.

Det er indlysende, at man rentemæssigt vil få størst fordel ud af at kombinere kreditter og overskydende likviditet, men uagtet dette, så foretrækker mange at skabe sig en anden form for overblik ved at dele sine penge op på forskellige konti. Så er det en smagssag hvad man foretrækker.

Spillefuglene vælger måske at placere et beløb på en Millionærkonto

Større frie midler placeres som regel i værdipapirer: Aktier, obligationer eller i investeringsforeninger – se Investering og værdipapirer.

Valg af pengeinstitut
Pengeinstitutter indgår i alle disse overvejelser, og valget handler formentlig om serviceniveau, mulighed for personlig betjening efter behov, produktudbud og ikke mindst rente- gebyr og øvrige prisforhold.

I en tid hvor stort set alle bankforretninger kan gøres ved selvbetjening på nettet, er afstand ikke af særlig betydning i det daglige – men måske den dag hvor der skal købes bolig eller bil!

Det kunne forekomme indlysende at vælge efter pris, og dermed bruge forskellige pengeinstitutter til forskellige forretninger, men omvendt står du meget bedre i en prisforhandling, hvis du har lagt mange forretninger i det samme pengeinstitut.

Du kan orientere dig på rentemarkedet f.eks.på www.mybanker.dk, men stort set alle priser er angivet som intervaller, der kan forhandles, afhængig af din forretningsvolumen, soliditet, sikkerhedsstillelse og indtjening.

Til syvende og sidst handler det om din tillid til, at du bliver behandlet fair og ordentligt af dit pengeinstitut, og så længe du har den tillid, kan du supplerende trøste dig med, at konkurrencen mellem pengeinstitutterne trods alt gør, at de helt horrible forskelle er sjældne.