Over en halv million mennesker lever papirløst sammen. Omkring 100.000 par har hjemmeboende fællesbørn. Hvori består forskellene mellem at være gift og at leve papirløst sammen? Ofte dukker spørgsmålet først op, når der er indtruffet begivenheder, eller der er opstået konflikter, der synes uløselige. Det gælder både under samlivet, og navnlig når samlivet ophører, fordi parterne flytter fra hinanden, eller fordi den ene part dør. Der er megen usikkerhed om reglerne for papirløse par.

 

Mange tror for eksempel, at papirløse par har arveret efter hinanden, hvis de bare har boet sammen i en årrække. Det har de ikke. Advokater bliver ofte stillet spørgsmål som:

• Hvem hæfter for vores gæld?
• Hvordan deler vi vores formue?
• Hvad med huset og lejligheden, hvis vi flytter fra hinanden?
• Hvem arver, når én af os dør?
• Skal vi betale boafgift ved arv?
• Er der ulemper ved ikke at være gift?

Vi gennemgår her de situationer i samlivet, hvor forskellene på at være gift og at leve papirløst sammen har størst betydning. Vi ser også på, hvad I kan gøre for at være så godt forberedt som muligt i tilfælde af, at I går fra hinanden, eller én af jer dør.

 

Formueforholdet

Begrebet formueforhold dækker over jeres økonomiske situation – både når det gælder opsparing, værdier, gæld og skatteforhold.

 

Aftalefrihed

To ugifte samlevende kan helt frit aftale, hvordan de vil indrette deres økonomi. En aftale, der er skrevet ned, er naturligvis en bindende aftale. Men en aftale kan også være en følge af omstændighederne. Det sidste betyder, at hvis kun én af jer står som ejer af et hus, en bil eller en bankkonto, så regnes det som udgangspunkt for at være en aftale mellem jer, at huset, bilen eller kontoen tilhører vedkommende. Begge slags aftaler er bindende for jer – også selv om goderne forekommer ulige fordelt. Retten vil kun sjældent tilsidesætte en aftale.

 

Skatten

Som ugifte bliver I beskattet som om, I boede hver for sig. I kan altså ikke overføre underskud eller uudnyttede personfradrag fra den ene til den anden, sådan som ægtefæller kan. Også hvis den ene part bor gratis, er værdien heraf skattepligtig. Skattevæsnet rejser af og til sager herom. Som ugifte samboende kan I give hinanden gaver skatte- og afgiftsfrit. I 2007 er beløbene kr. 55.300. Af gaver over beløbsgrænsen skal modtageren betale en afgift på 15%. Dette forudsætter dog, at I har boet sammen i mindst to år. I kan typisk dokumentere jeres samliv ved folkeregisterattest.

 

Hvis I skilles – uden aftaler

Der gælder ingen lovregler for deling af formue eller gæld, hvis I går fra hinanden. I må selv lave regler og aftaler med hinanden.

 

Økonomien

Det ændrer ikke jeres personlige økonomiske forhold, at I flytter sammen. I hæfter fortsat hver især for jeres egen gæld, og I skal ikke dele noget, hvis I flytter fra hinanden.

Har I foretaget større fælles indkøb, kan I indgå en aftale om deling. Retten kan afgøre striden, hvis I ikke kan blive enige. Det er derfor vigtigt, at I har en aftale på forhånd om, hvordan I skal dele tingene imellem jer, hvis det bliver aktuelt. Nogle vælger at bestemme, at alt, hvad man anskaffer sig under samlivet, har hver betalt halvdelen af. Så er der ingen diskussion om, at man rent værdimæssigt skal foretage en ligedeling, den dag man måtte flytte fra hinanden. Andre foretrækker, at man hvert år laver lister over, hvad man hver især har anskaffet sig i årets løb. I dagligdagen har man sjældent styr på, hvem der har anskaffet de enkelte ting. Hvis I ikke kan bevise, hvem en bestemt ting tilhører, vil retten søge at dele den mellem jer.

 

Ejerboligen

Oplysningerne i Tingbogen vil som oftest være afgørende, når ejerforholdet til fast ejendom skal konstateres. Hvis I køber hus eller anden fast ejendom i samlivsperioden, bør I fra starten få fastlagt, hvordan ejerforholdet skal være, og hvordan I vil bære jer ad, hvis samlivet ophører – enten fordi I flytter fra hinanden eller ved dødsfald. Ønsker I at begunstige den af jer, der lever længst,er det vigtigt, at I bruger de regler, der gælder for testamenter.

Hvis jeres samliv ophører på grund af uoverensstemmelser, er det vigtigt, at I på forhånd har lavet en samejeaftale, hvor I har aftalt, hvordan I skal forholde jer. Her kan for eksempel stå, om én af jer har forkøbsret til boligen, eller om den skal sælges til andre og i givet fald hvordan. Netop fast ejendom er årsag til mange stridigheder, fordi der er så store værdier involveret.

Selv om det kun er den ene part, som står som køber af ejendommen, vil den anden ofte mene, at han eller hun reelt er medejer, hvis vedkommende har betalt en del af udbetalingen på huset eller gennem årene været med til at betale terminerne.

For at få medhold i retten må den af jer, der ikke står som køber, som hovedregel kunne bevise, at det forholder sig sådan. Det kan I gøre ved at indgå en skriftlig aftale. Det er dog sket, at retten har tilkendt den part, der ikke står som ejer ifølge tingbogen, et kompensationsbeløb, selv om der ikke er en skriftlig aftale mellem parterne. Dette eventuelle kompensationsbeløb er dog altid et mindre skønsmæssigt rundt beløb, der udgør langt under halvdelen af ejendommens friværdi.

 

Lejeboligen

Hvem har ret til at fortsætte lejemålet, hvis I flytter fra hinanden? Her følger eksempler på forskellige situationer:

• Kun den ene part står på lejeaftalen.
  Hvis I har haft fælles husstand i mindst to år, kan retten afgøre, hvem der kan fortsætte lejemålet. Men kun hvis særlige grunde taler for et lejerskifte, giver retten den part, der ikke står på lejekontrakten, medhold. Udlejer vil normalt skulle acceptere et lejerskifte.
• Begge parter står på lejeaftalen.
  Kan I ikke blive enige om, hvem af jer der skal fortsætte lejemålet, når I begge står på kontrakten, kan retten træffe afgørelsen. Retten ser på, hvem der får det sværest ved at give afkald på lejemålet, herunder hvem af jer, der skal have børnene boende. Derudover stilles der ikke særlige krav for at slette den ene af jer som lejer, for principielt er I ligestillede parter.

 

Andelsboligen
Andelsbolig i privat andelsboligforening. Den enkelte andelsboligforening kan have særlige regler, men her gælder oftest de samme regler som ved lejeboliger.

 

Skatten

Når penge skifter ejer, bliver den nye ejer sat i skat af dem. Sådan er grundprincippet i al skattelovgivning, og det gælder også for ugifte samboende. Hvis en af jer modtager penge fra den anden som kompensationsbeløb for fast ejendom, som tidligere omtalt, skal vedkommende dog normalt ikke betale skat af dem. Men giver I hinanden beløb ud over, hvad I er forpligtet til, vil modtageren blive beskattet. Se i øvrigt bemærkningerne om gaveafgidt og boafgift, længere nede.

 

Indgå aftaler – eller gift jer

Som det fremgår, kan der hurtigt komme mere papir ind i det papirløse forhold, end der er i de formelle ægteskaber. Omvendt er det noget af en lettelse at vide, hvad man har at holde sig tili en vanskelig situation. Aftaler kan I selv indgå og gemme blandt jeres personlige papirer. For mange viser det sig at giftermål en bedre aftale, og faktisk den der er mest papirløs.

 

Sådan er det med arv

Der gælder helt andre regler med hensyn til arv og arveret mellem ugifte samboende end mellem ægtefæller. Vigtigst er, at efterladte intet arver efter sin afdøde samlever.

Dette gælder uanset, hvor mange år I har boet sammen. Hvis I vil sikre hinanden, må I oprette testamente.

 

Testamente

I kan som nævnt kun arve fra hinanden, hvis I har skrevet testamente til fordel for hinanden. Testamentet skal leve op til visse regler for at være gyldigt. Det bør derfor udarbejdes af en advokat. Se mere under testamente.

 

Hvor meget kan man arve?

Hvis den af jer, der dør først, ikke efterlader sig børn, kan længstlevende arve alt, hvad førstafdøde efterlader sig. Har førstafdøde børn, kan længstlevende højst arve halvdelen. Resten skal børnene arve, for børn er nemlig såkaldte tvangsarvinger.

 

Boafgift

Boafgiften er den afgift, arvinger betaler til staten af det, der arves. I skal betale afgift af den sum, der overstiger bundfradraget på 248.900 kr. (2007).

Hvis I har boet sammen i mindst to år forud for, at én af jer dør, er boafgiften 15%; det vil sige 15 % af den del af formuen, der overstiger bundfradraget.

Har I boet sammen i mindre end to år, før én af jer dør, er boafgiften 15 % samt en yderligere tillægsboafgift på 25 %.

Mellem ægtefæller er der ingen boafgift.

 

Ved længstlevendes død

Hvis I ikke har taget højde i jeres testamente for, hvad der skal ske, når længstlevende dør, tilfalder hele arven automatisk længstlevendes arvinger. Det kan være problematisk, hvis den af jer, der dør først, har børn fra tidligere ægteskab eller forhold, også kaldet særbørn. I skal derfor tage stilling til, hvad der skal ske med den formue, som længstlevende efterlader sig, når han eller hun dør. Ofte kan det dog være praktisk, at der indsættes en bestemmelse om, at længstlevende kan få lov til at ændre sådanne fællesbestemmelser. I skal også være opmærksomme på, at I ikke kan sidde i uskiftet bo, som ægtefæller med fællesbørn kan.

 

Livsforsikringer og kapitalpensioner

Livsforsikringspolicer indeholder som regel en bestemmelse om, at udbetalingen skal gå til "nærmeste pårørende" i tilfælde af død. Og hvem er så det? Og hvem kan man selv indsætte?

Nærmeste pårørende er først og fremmest ægtefællen. Han/hun får hele summen, uanset om der efterlades børn eller ej. Men det gælder kun for den person, man er gift med. Hvis forsikringstageren ikke efterlader sig en ægtefælle, går forsikringssummen til børn eller bønebørn. Kun hvis der hverken er ægtefælle eller børn, er nærmeste pårørende "andre arvinger efter testamente eller loven". Hvis I opretter testamente, hvori I begunstiger hinanden, og I ikke efterlader jer børn, medfører testamentet, at den længstlevende både får arven og forsikringen. Men hvis I har eller får børn, går forsikringssummen ikke til den længstlevende samlever, men børnene, fordi de er nærmere pårørende end samleveren. Derfor skal I ændre standardbestemmelsen "nærmeste pårørende" i forsikringen og indsætte hinanden som begunstiget. I skal dog være meget opmærksomme på, at hvis den af jer, som tegner forsikringen, har eller får børn, kan børnene gøre indsigelse og kræve en del af pengene. Børnenes krav på en andel af forsikringssummen kan undgås, hvis I gør begunstigelsen uigenkaldelig.

 

Boafgift af forsikringer

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det bundfradrag, der blev nævnt i afsnittet om boafgift, ikke gælder, når en forsikringssum udbetales uden om dødsboet til den begunstigede samlever. Så skal I betale 15 % i afgift af hele beløbet, eventuelt tillige 25 %, hvis I har boet sammen i mindre end to år.

 

Krydsende livsforsikringer

Det kaldes for en krydsende livsforsikring, hvis I hver især tegner en livsforsikring på den anden parts liv. Vælger I den løsning, kan I dels undgå at skulle acceptere eventuelle børns krav på tvangsarv, dels undgå at skulle betale boafgift af forsikringssummen. Længstlevende er jo allerede ejer! Løsningen er kun mulig, hvis den, der har tegnet forsikringen på den anden parts liv, også reelt er den, der indbetaler præmien.

 

Erstatning ved tab af forsørger

Hvis en af jer dør, har den efterladte samme ret til erstatning ved tab af forsørger som en efterladt ægtefælle. Her gælder intet krav om samlivets varighed. Sådan er erstatningsansvarsloven. Hvis retten til erstatning opstår efter en arbejdsulykke, gælder arbejdsskadeforsikringsloven. Her er der et krav om, at I skal have boet sammen i mindst to år, inden der kan udbetales såkaldte overgangsbeløb eller forsørgertabserstatning.

 

ATP

Vær opmærksom på, at en efterladt samlever nu har mulighed for at modtage en dødsfaldssum fra ATP. Dette forudsætter, at I får det noteret hos ATP, ved at I underskriver en erklæring, som I kan bestille hos ATP.

 

Børn
Som ugifte forældre har I stort set samme rettigheder og forpligtelser over for jeres børn, som hvis I var gift. Men også kun stort set.

Forældremyndighed

Alle børn og unge under 18 år er under forældremyndighed. Når deres forældre ikke er gift, har moderen som udgangspunkt forældremyndigheden alene. I kan dog aftale fælles forældremyndighed. En sådan aftale skal meddeles statsamtet. Forældre, der er gift med hinanden, har automatisk fælles forældremyndighed. Er I ikke gift, kan I ikke adoptere sammen. Det samme gælder, hvis I har indgået registreret partnerskab.

Hvis I flytter fra hinanden

Hvis I beslutter at flytte fra hinanden, kan hver af jer kræve, at den aftalte fælles forældremyndighed nu skal ophøre. Statsamtet vil godkende det, hvis I selv kan blive enige om, hvem der derefter skal have forældremyndigheden alene, medmindre det strider imod, hvad der er bedst for barnet. Kan I ikke blive enige, afgøres spørgsmålet af retten.

Retten afgør også, hvad der skal ske, hvis I ikke havde fælles forældremyndighed, og hvis faderen gør krav på forældremyndigheden. Retten skal træffe sin afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Retten kan også i andre tilfælde bestemme, at forældremyndigheden skal overgå til den anden part. Det gælder for eksempel, hvis moderen hindrer faderens samvær med barnet. Men igen gælder det, at hensynet til barnet er det vigtigste.

Samvær

Den af jer, der ikke har forældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Kan I ikke blive enige om samværet, træffer statsamtet afgørelse.

Forsørgelse

Som forældre er I altid forpligtet til at forsørge jeres børn, uanset om I er gift eller ej. Hvis I ikke lever sammen, pålægger statsamtet den af jer, der ikke bor sammen med barnet, at betale bidrag til barnets forsørgelse. I kan blive pålagt at betale særligt bidrag ved særlige begivenheder, for eksempel ved dåb, konfirmation eller sygdom.

Hvis én af jer dør

Havde I fælles forældremyndighed, da dødsfaldet indtraf, forbliver forældremyndigheden automatisk hos den anden. Havde I ikke fælles forældremyndighed, får den længstlevende ikke automatisk forældremyndigheden. Det må den længstlevende søge om – og får den da som regel også tilkendt, hvis det tjener barnet bedst. Henvendelse skal ske til statsamtet.

Børn og arv

Børn af ugifte samlevende har samme arveret og arver på samme måde som børn af forældre, der er gift med hinanden. Der skal også betales samme boafgift til staten. Desuden gælder det, at børnenes arveret opretholdes, selv om I som forældre går fra hinanden.

Børnenes navn

Barnet får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn. Det gælder i sagens natur kun sjældent, hvis I ikke er gift. I den situation kan den af jer, der har forældremyndigheden, vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen havde ved barnets fødsel. Herudover gælder de samme regler som i alle andre tilfælde: Barnet skal have et eller flere fornavne, og som fornavn må I ikke vælge et navn, der enten ikke er et egentligt fornavn, eller som kan blive til ulempe for barnet. Barnet kan også få et eller flere mellemnavne. Som mellemnavn kan I vælge faderens eller moderens mellemnavn eller et navn, som barnet kan erhverve som efternavn.

 

Er der ulemper eller fordele ved ikke at være gift?

 

Ulemper

Som I har fået et indblik i ved at læse ovenstående, er der ulemper, hvis man bare bor sammen uden at være gift. De væsentligste ulemper er:

• I får ikke formuefællesskab. Det gør ægtefæller, medmindre de bestemmer andet ved ægtepagt.
• I får ingen automatisk arveret efter hinanden, som ægtefæller har, når en af jer dør, og det uanset hvor mange år I har boet sammen.
• I skal have boet sammen på den samme adresse i mindst 2 år, før boafgiften kun er 15 % af det, I arver fra førstafdøde ud over 248.900 kr. (2007).
• Hvis I har boet sammen i kortere tid, skal den efterladte også betale tillægsboafgift med 25 %. Ægtefæller betaler ikke boafgift.
• I anses normalt ikke for nærmeste pårørende i den andens livs- og ulykkesforsikringer samt kapital- og ratepensionsordninger. Det gør ægtefæller.
• I kan ikke benytte de særlige overførselsregler i skattelovgivningen, som for eksempel at overføre uudnyttet underskud, personfradrag eller uudnyttet fradrag i mellemskatten. Det kan kun ægtefæller.
• I kan ikke forære hinanden afgiftsfrie gaver. Hvis I har boet sammen i 2 år, kan I dog give den anden en gave på højst 55.300 kr. (2007), uden at dette udløser afgift. Hvis gaven er større, skal modtageren betale gaveafgift på 15 % af beløb over 55.300 kr. (2007). Ægtefæller skal ikke betale gaveafgift.
• I kan ikke sidde i uskiftet bo, når den første af jer er død. Det kan ægtefæller (med fællesbørn).
• I får ikke de såkaldte særlige skiftefordele, der gælder for ægtefæller, og som medfører, at den længstlevende altid har ret til at beholde værdier for op til 210.000 kr. (2007)

 

Fordele

Der kan være fordele ved ikke at gifte sig.

De væsentligste fordele er:

• I har ikke forsørgelsespligt over for hinanden, som ægtefæller har det. Hvis én af jer for eksempel får behov for kontanthjælp, tæller samleverens indtægt ikke med ved beregningen af denne ydelse.
• I risikerer ikke at komme til at hæfte for hinandens skattegæld, som ægtefæller under visse betingelser gør det.
• I risikerer ikke at skulle betale bidrag til den anden efter en samlivsophævelse.
  Dette kan naturligvis også betragtes som en ulempe. Kun ægtefæller kan pålægges bidragspligt over for den anden.
• Hvis du eller din samlever er enke eller enkemand og har livsarvinger, er det en fordel at bo sammen frem for at gifte sig. Hvis man vil gifte sig, skal der nemlig skiftes med børnene inden.

Kilde: www.forumadvokater.dk