Forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet og som ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution, kan på visse betingelser få lov til at betale 25% i skat i en begrænset periode på 36 måneder. Personer, der er indtrådt i ordningen fra den 19. juni 2008 kan alternativt vælge at blive beskattet med 33% i 60 måneder.
Den særlige skatteordning med 25 procent beskatning kan anvendes i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Medarbejdere, der er indtrådt i ordningen i 2008 eller senere kan vælge 33 procent beskatning i en periode på 60 måneder.
Valget skal foretages senest inden selvangivelsesfristens udløb for det indkomstår, hvor medarbejderen første gang vælger beskatning under den særlige skatteordning. Valget gælder for hele den periode, hvor ordningen bliver anvendt.
Det er muligt at fordele de 36 eller 60 måneder over en ubegrænset periode. Det kræver dog, at medarbejderen opfylder samtlige betingelser, når der bliver indgået nye ansættelseskontrakter. Det betyder bl.a., at medarbejderen ikke må have været fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig af lønindkomst og erhvervsmæssig indkomst m.v. i 3 år, før ordningen igen kan anvendes. Det gælder dog ikke, hvis skattepligten bringes til ophør mellem to ansættelser under ordningen, eller hvis der højst går 1 måned mellem ansættelserne.
Medarbejdere som er omfattet af reglen om efterbeskatning, kan også fordele de 36 eller 60 måneder over en ubegrænset periode. De perioder, hvor medarbejderen er skattepligtig, men hvor ordningen ikke bliver anvendt, indgår dog i beregningen af den såkaldte 48 måneders periode.
Medarbejderen kan ændre sit valg 1 gang
Valget af beskatningsprocent og periode kan laves om 1 gang. Det skal ske inden udløbet af de første 36 måneder, hvor ordningen har været anvendt. Medarbejdere, der den 19. juni 2008 var omfattet af ordningen om 25 procent beskatning efter den tidligere bestemmelse, har samme adgang til at foretage omvalg.
Regler for medarbejdere under ordningen
Du må som medarbejder ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller have været begrænset skattepligtig af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst mv.
Hvis du tidligere har været ansat i Danmark under den særlige skatteordning, ses der bort fra, at du har været skattepligtig i disse perioder, hvis din skattepligt ophørte samtidig med ophøret af den tidligere ansættelse.
Når du begynder en ansættelse under den særlige skatteordning, skal der samtidig indtræde fuld eller begrænset skattepligt. Hvis du flytter til Danmark, kan du dog starte dit ophold op til en måned, før ansættelsesforholdet begynder. Det gælder også selv om der indtræder fuld skattepligt fra opholdets start.
Skifter du til et andet ansættelsesforhold, som også er under den særlige skatteordning, må der højst gå 1 måned fra det ene ophører, til du tiltræder det andet. Går der mere end 1 måned, skal du opfylde samtlige betingelser på ny.
Særlige betingelser for forskere
Hvis du ansættes til at udføre forskningsarbejde, og dine kvalifikationer som forsker er godkendt - se afsnittet Godkendelse af forskere - kan du anvende den særlige skatteordning. Det gælder også, selv om du har været begrænset skattepligtig af lønindkomst som gæsteunderviser og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner i en eller flere perioder inden for de seneste 3 år før den nye ansættelses begyndelse. Perioderne må i de 3 år højest have haft en samlet varighed på 12 måneder.
Du kan også som godkendt forsker anvende ordningen, selv om du er blevet fuldt skattepligtig som følge af ophold i Danmark i mere end 6 måneder. Det kræver, at du har opholdt dig her som gæsteunderviser og opholdet udelukkende er finansieret af udenlandske midler. Perioden med fuld skattepligt må højst have varet 12 måneder inden for de seneste 3 år forud for den nye ansættelse.
Tidligere ansættelse i virksomheden
For at kunne anvende den særlige skatteordning, må du ikke have været ansat i virksomheden eller en virksomhed i samme koncern i en periode, der ligger 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt.
Du kan dog også anvende ordningen, hvis du ikke har været ansat i virksomheden eller koncernen indenfor 3 år forud for din ansættelse under den særlige skatteordning.
Reglen har ikke betydning for personer, der aldrig har været skattepligtige til Danmark forud for ansættelsen i et udenlandsk datterselskab, og som herefter bliver ansat i det danske moderselskab.
Du må heller ikke inden for 3 år forud for ansættelsen have været udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.
Hvis du er medejer i arbejdsgivers virksomhed
Du må som medarbejder ikke have - eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have haft - direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, du bliver ansat i. Betingelsen gælder under hele ansættelsen under den særlige skatteordning.
Hvis din arbejdsgivers virksomhed er et selskab m.v. og er du aktionær i selskabet, må du ikke:
- eje eller have ejet 25 procent eller mere af aktiekapitalen
- råde eller have rådet over mere end 50 procent af stemmeværdien.
Her medregnes også aktier, der samtidig tilhører din nærmeste familie, samt aktier, der tilhører selskaber m.v., som din nærmeste familie har haft bestemmende indflydelse over. Afgrænsningen af den nærmeste familie er beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.
Hvis din arbejdsgivers virksomhed er personligt ejet, må du ikke:
eje eller have ejet 25 procent eller mere af egenkapitalen - have eller have haft afgørende indflydelse i virksomheden.
Ved vurdering af om der er tale om afgørende indflydelse anvendes samme kriterier som for aktionærer. Det vil sige, at du ikke direkte eller indirekte må råde over mere end 50 procent af kapitalen (stemmerne).
Betingelserne om medejerskab betyder omvendt også, at f.eks. en direktør eller et bestyrelsesmedlem, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab, godt kan anvende den særlige skatteordning.
Hvis du ikke opfylder betingelserne i ansættelsesperioden
Beskatningen under den særlige skatteordning ophører straks, hvis du som medarbejder ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne.
Når et ansættelsesforhold under ordningen ophører, kan der i visse situationer blive tale om efterbeskatning. Efterbeskatning kan ske, hvis du ikke bringer skattepligten til ophør inden en vis frist.
Læs mere i afsnittet Efterbeskatning
Regler for arbejdsgivere under ordningen
Som arbejdsgiver skal du være omfattet af én af følgende grupper:
- a. Personer eller dødsboer, der er fuldt skattepligtige
- b. Personer eller dødsboer, der er begrænset skattepligtig af indkomst fra erhverv med eller deltagelse i virksomhed med fast driftssted i Danmark
- c. Selskaber, der er fuldt skattepligtige
- d. Udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af indkomst fra erhverv med eller deltagelse i virksomhed med fast driftssted i Danmark
- e. Institutioner, som f.eks. statslige og kommunale institutioner
- f. Fonde, foreninger m.v.
I de situationer, der er nævnt under punkt b og d, er det en betingelse, at medarbejderen er tilknyttet det faste driftssted, og at lønnen udgør en driftsudgift for det faste driftssted.
Arbejdsgiveren kan også være et interessentskab. Det er så en betingelse, at samtlige deltagere i interessentskabet er omfattet af en af ovennævnte grupper a-f i relation til det arbejde, der skal udføres.
Beskatning under den særlige skatteordning ophører straks, hvis du som arbejdsgiver ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne.
Krav til ansættelsesforholdet
Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere, kan den særlige skatteordning kun anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold.
Det er også muligt at kombinere flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden. Betingelserne skal så tilsvarende være opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold.
Der er som udgangspunkt ikke noget krav om, at arbejdet skal udføres i Danmark.
Der gælder dog en særlig regel for medarbejdere, der er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Disse personer kan ikke anvende den særlige skatteordning, hvis beskatningsretten til lønnen overgår til det andet land. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medarbejderen opholder sig i det andet land mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller hvis lønomkostningen bliver betalt af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.
Bemærk, at den særlige skatteordning ikke kan anvendes ved ophold i udlandet på mere end 6 måneder, hvis lønnen beskattes efter ligningslovens § 33 A.
Lønnen skal i 2009 udgøre et beløb på mindst 63.800 kr. om måneden før skat, men efter fradrag af ATP-bidrag, AM-bidrag, eller eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. I de 63.800 kr. indgår også værdien af fri bil, hvis medarbejderen har det.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at lønkravet gælder lønnen efter, at der er trukket AM-bidrag og ATP-bidrag. Det reelle lønkrav er altså højere end 63.800 kr. Da der i 2009 skal betales 8 procent i AM-bidrag af bruttolønnen, er det reelle lønkrav 69.348 kr. Hertil skal lægges ATP-bidrag.
Der er ikke noget krav om minimumsløn for godkendte forskere, der skal udføre forskningsarbejde.
Lønkravet skal inden for samme kalenderår være opfyldt som en gennemsnitlig månedsløn. Månedslønnen skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Det er muligt at aftale en lavere løn eller ingen løn i f.eks. en ferieperiode, hvis lønnen i de øvrige måneder er så høj, at kravet om en gennemsnitlig, månedlig minimumsløn samlet set er opfyldt inden for kalenderåret.
Lønkravet skal opfyldes i henhold til kontrakten. Er månedslønnen for lav, kan arbejdsgiveren ikke bringe den gennemsnitlige månedsløn over minimumsgrænsen ved f.eks. at udbetale en bonus sidst på året.
Sådan tilmelder arbejdsgiveren sig ordningen
Arbejdsgiveren skal inden 8 dage, efter at indeholdelsespligten er indtrådt, udfylde og indsende blanket 01.012 til det skattecenter, der er anført på blanketten.
Arbejdsgiveren skal vedlægge en kopi af ansættelseskontrakten og evt. dokumentation for fritagelse for betaling af AM-bidrag samt eventuel anden nødvendig dokumentation. SKAT vurderer herefter, om arbejdsgiveren og medarbejderen opfylder betingelserne for den særlige skatteordning. Der udskrives ikke særskilt skattekort, men SKAT sender et brev til arbejdsgiveren om betaling af skatten under ordningen.
Hvis ansættelsesforholdet forlænges eller afbrydes før ansættelsesperiodens udløb, skal arbejdsgiveren meddele det til SKAT.
Hvis medarbejderen først bliver tilmeldt ordningen, efter at arbejdsgiveren en eller flere gange har trukket almindelig foreløbig skat (A-skat), bliver den indbetalte skat for det indeværende år reguleret efter aftale med arbejdsgiveren eller ved, at der beregnes restskat eller overskydende skat efter sædvanlige regler. Det er her en forudsætning, at samtlige betingelser var opfyldt fra ansættelsens start.
Hvis man ønsker at anvende den særlige skatteordning for afsluttede indkomstår, kan medarbejderen anmode om genoptagelse af skatteansættelsen hos SKAT.
Fortrydelsesret
Når du som medarbejder har valgt beskatning under den særlige skatteordning, er det ikke muligt at fravælge ordningen med tilbagevirkende kraft. Du skal derfor senest inden selvangivelsesfristens udløb for et givet indkomstår vælge, om du ønsker at anvende ordningen for det pågældende indkomstår.
Hvis betingelserne for anvendelsen af ordningen er opfyldt i hele indkomståret, kan du vælge eller fravælge ordningen for hele det pågældende indkomstår. Hvis betingelserne kun er opfyldt for en del af indkomståret, kan du vælge 25 procent eller 33 procent-beskatning for den del af indkomståret, hvor betingelserne er opfyldt.
Hvis du har fravalgt ordningen, og senere ønsker at blive omfattet af ordningen igen, skal samtlige betingelser være opfyldt. Det gælder også betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste tre år forud for ansættelsens start.
Beregning af skatten
Den indkomst, der beskattes under den særlige skatteordning, skal være A-indkomst for modtageren. Værdien af fri kost og logi indgår ikke i ordningen.
A-indkomst er pengebeløb i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision mv. samt værdi af fri bil.
Desuden er arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter, f.eks. boligudgifter, flytteudgifter, skolepenge og telefontilskud A-indkomst.
Løn i form af personalegoder, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og som ikke er A-indkomst, skal der betales almindelig indkomstskat af.
I forhold til den særlige skatteordning har det altså betydning, om der er tale om løn i penge eller løn i form af personalegoder. Det afgørende er, hvem der har den juridiske ret til at disponere over aktivet - f.eks. boligen. Er det f.eks. arbejdsgiveren, der ejer boligen og stiller denne til rådighed for den ansatte, skal værdien af fri bolig beskattes som almindelig skattepligtig indkomst. Er det derimod den ansatte, der har købt boligen / indgået lejekontrakten, er det beløb, arbejdsgiveren betaler til dækning af udgifterne A-indkomst og dermed, omfattet af ordningen. Den ansatte skal så kun betale 25 procent/ 33 procent i skat af beløbet.
Skattefrie ydelser
Hvis arbejdsgiverens betaler udgifter, som medarbejderen har haft i forbindelse med arbejdets udførelse, er godtgørelsen fritaget for 25 procent/33 procent-beskatning efter samme regler som ved almindelig indkomstbeskatning.
ATP, AM-bidrag og obligatoriske, udenlandske bidrag
Skatten beregnes af lønnen, efter der er trukket bidrag til ATP og AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag).
Er medarbejderen fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet, skal arbejdsgiveren ikke beregne skat af den del af lønnen, der svarer til størrelsen af dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag.
Hvis medarbejderen er begrænset skattepligtig og socialt sikret i et EU/EØS-land og har indgået aftale med arbejdsgiveren om betaling af bidragene, skal arbejdsgiveren ikke beregne skat af den del af lønnen, der svarer til størrelsen af dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag.
Vedrører de obligatoriske udenlandske sociale (arbejdsgiver)bidrag såvel indkomst under ordningen som indkomst, der beskattes efter de almindelige regler, fordeles bidraget forholdsmæssigt.
ATP-bidrag og AM-bidrag trækkes fra lønnen af arbejdsgiveren. Medarbejdere, som er omfattet af den særlige skatteordning skal betale ATP-bidrag og AM-bidrag efter samme regler som andre lønmodtagere. AM-bidraget udgør 8 procent af bruttolønnen. Du kan finde oplysninger om størrelsen af ATP-bidraget på www.atp.dk.
Pensionsordninger
Pensionsindbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er trukket fra i den personlige indkomst, skal ikke med i beregningsgrundlaget for A-skat. Det drejer sig om indbetalinger til danske ordninger, men gælder som udgangspunkt også pensionsordninger i Sverige, Storbritannien, Schweiz og Holland samt godkendte ordninger i EU- og EØS-lande.
Indbetalinger til pensionsordninger i andre lande end de nævnte skal indgå i beregningsgrundlaget for A-skat.
Beskatning af hele lønnen
Uanset om medarbejderen vælger 25 eller 33 procent-beskatning, er hele lønnen i penge eller i form af fri bil omfattet af ordningen. Medarbejderen kan ikke samtidig fra samme arbejdsgiver modtage løn i penge eller i form af fri bil som skattepligtig almindelig indkomst.
Fradrag
Skatten bliver beregnet af hele A-indkomsten uden fradrag af nogen art.
Du kan læse om begrænsningerne i adgangen til at foretage lønmodtagerfradrag og fremførsel af underskud i anden indkomst i afsnittet: Fradrag for udgifter i forbindelse med anden indkomst.
Befordringsfradrag, fradrag for kost og logi, dobbelt husførelse, privattegnede pensionsordninger, fagforening, arbejdsløshedskasse og øvrige lønmodtagerudgifter kan ikke fradrages i indkomsten under den særlige skatteordning.
Personfradraget kan heller ikke anvendes.
Se også afsnittet Hvis du som medarbejder har anden indkomst.
Indberetning og betaling af A-skat og AM-bidrag
Arbejdsgiver eller arbejdsgivers befuldmægtigede trækker A-skat på 25 procent eller 33 procent samt AM-bidrag af medarbejderens løn. Skattetrækket skal foretages ved udbetalingen eller godskrivningen af lønnen. Skatten skal betales til SKAT af arbejdsgiveren.
Indberetning af lønoplysninger til eIndkomst og betaling af A-skat og AM-bidrag skal ske hver måned nøjagtig som for virksomhedens øvrige ansatte. Ved indberetning af lønoplysninger for medarbejdere under den særlige skatteordning skal indkomsttypen angives med Forskerordningen (08) og feltet Kode 68 udfyldes med "48". Hvis medarbejderen har valgt beskatning med 33 procent, skal indkomsttypen angives med Forskerordningen (08) og "33" i feltet Kode 68.
Hvis en ansat overgår til almindelig beskatning under ansættelsen, skal lønoplysninger for perioder med løn under den særlige ordning indberettes til eIndkomst som nævnt. Perioder med indkomst til almindelig beskatning skal indberettes særskilt til eIndkomst med indkomsttype "almindelig indkomst". Du skal her ikke skrive "48" i feltet Kode 68.
Har du anden indkomst?
Hvis du som medarbejder har anden indkomst, f.eks. fri bolig som er stillet til rådighed af din arbejdsgiver, skal du betale almindelig indkomstskat af denne indkomst. Det gælder også bestyrelseshonorarer samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul.
Læs mere i pjecen
Skatten - Når du flytter til DanmarkHvis du som medarbejder har anden indkomst, kan du få skattemæssige fradrag. Du får dog kun fradrag for udgifter, der ikke knytter sig til den indkomst, der bliver beskattet under den særlige skatteordning. Du kan f.eks. få fradrag for privattegnede danske og visse udenlandske pensionsordninger eller udgifter til en arbejdsløshedskasse.
Nettorenteudgifter mv. vedrørende gældsforpligtelser, som du har i det tidsrum, hvor du anvender den særlige skatteordning skal du fordele over den periode, som renteudgifterne mv. vedrører. Det samme gælder tab på gæld, der er omfattet af kursgevinstloven.
Det betyder, at hvis du har optaget et lån i år 1, skal renterne heraf skattemæssigt periodiseres til årene 1, 2, 3, osv., selv om det måtte være aftalt, at renterne for de første år først forfalder på et senere tidspunkt.
I de år hvor du anvender ordningen, kan du ikke fremføre ikke-erhvervsmæssigt underskud til modregning i indkomstår, hvor ordningen ikke længere finder anvendelse. Det kan f.eks. dreje sig om renter af lån i fast ejendom.
Du kan kun overføre underskud, der vedrører erhvervsmæssig virksomhed til din ægtefælle. Din ægtefælle kan desuden ikke fremføre underskud, som du ikke selv ville kunne fremføre.
Du får også et personfradrag, når skatten af anden indkomst beregnes.
Personfradraget udgør 42.900 kr. i 2009. Hvis du ikke anvender fradraget, kan du ikke overføre det til din ægtefælle. Din ægtefælles bundfradrag for mellemskat kan heller ikke forhøjes med et ikke-anvendt bundfradrag hos dig.
Hvis du er begrænset skattepligtig eller fuldt skattepligtig og hjemmehørende i udlandet i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, har du kun fradrag for udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten med det pågældende land kan beskatte.
Du kan dog på visse betingelser anvende grænsegængerreglerne (kildeskattelovens § 5 A-5 D) samtidig med den særlige skatteordning. Efter disse regler kan du få fradrag for visse udgifter vedrørende familiemæssige og personlige forhold, som ellers kun tilkommer fuldt skattepligtige personer, der er hjemmehørende her i landet. Reglerne er beskrevet i
D.B.8.
Udgifter i forbindelse med lavere beskattet indkomst
Har du udgifter i forbindelse med erhvervelse af den indkomst, der beskattes under den særlige skatteordning, kan du ikke fradrage disse i anden indkomst. Det gælder f.eks. befordringsudgifter, udgifter til kost og logi, flytteudgifter og udgifter til dobbelt husførelse.
Bidrag til en fagforening vil normalt knytte sig til erhvervelsen af indkomsten under ordningen og kan altså heller ikke fradrages i anden indkomst.
EfterbeskatningDu er omfattet af reglerne om efterbeskatning, hvis du inden for 5 år forud for den første ansættelse under den særlige skatteordning:
- har været fuldt skattepligtig til Danmark eller
- begrænset skattepligtig af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst mv.
Er du forsker bliver du ikke efterbeskattet (se nedenfor).
Efterbeskatning betyder, at der bliver lavet en ny skatteberegning. Du kommer så til at betale almindelig indkomstskat af de perioder, hvor du har anvendt ordningen. SKAT laver en regulering af skatten for samtlige perioder, og beregner renter efter sædvanlige regler.
Du kan undgå efterbeskatning, hvis du flytter fra Danmark, inden der er gået højst 48 måneder ud over de 36 eller 60 måneder, hvor ordningen har været anvendt. Hvis du har opholdt dig i Danmark mellem to perioder med 25 procent eller 33 procent beskatning, bliver disse perioder medregnet til de 48 måneder.
Din fulde skattepligt skal være ophørt i mindst 3 år, også selv om du flytter fra Danmark, før de 48 måneder er gået.
I perioden på 3 år efter de 48 måneder eller efter ophør af den fulde skattepligt, må du ikke være begrænset skattepligtig af indkomst fra en arbejdsgiver, hvor du tidligere har været ansat under ordningen. Du kan heller ikke i 3 års perioden være ansat hos en anden dansk arbejdsgiver i samme koncern uden at blive efterbeskattet.
Personer, som ikke er omfattet af reglerne for efterbeskatning
Reglerne om efterbeskatning gælder ikke:
- hvis du ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst mv. inden for 5 år forud for den første ansættelse under den særlige skatteordning.
- hvis dine kvalifikationer som forsker er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et statsligt forskningsråd, og du udfører forskningsarbejde.
- hvis et statsligt forskningsråd har godkendt, at du under din ansættelse udfører forsknings- og udviklingsarbejde, som dette er defineret af OECD.
Lever du op til et af disse krav, kan du uden begrænsning fortsætte med at være skattepligtig til Danmark uden at blive efterbeskattet.
Godkendelse af forskere
Begrebet "forsknings- og udviklingsarbejde" er defineret af OECD og vil blive lagt til grund ved afgørelsen af, om en person opfylder betingelserne for beskatning under den særlige skatteordning. Begrebet er defineret som skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Dette gælder såvel inden for de teknisk-naturvidenskabelige områder som forskning inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, økonomisk planlægning, systemanalyser m.v. Fælles er, at der kræves et nyhedselement.
Der skelnes ikke mellem forsknings- og udviklingsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde i private virksomheder. Forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finder sted i eksempelvis medicinalindustrien eller IT-branchen, kan således også omfattes.
Godkendelsesproceduren er, som det fremgår af det følgende:
- Offentlige forskningsinstitutioner
I forbindelse med ansættelse på institutioner omfattet af lov om universiteter m.fl., lov om sektorforskningsinstitutioner samt Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet træffer institutionens ledelse efter ansøgning afgørelse om godkendelse af den skattepligtiges kvalifikationer som forsker.
- Andre offentlige institutioner og private virksomheder
I forbindelse med ansættelse i andre virksomheder end de offentlige forskningsinstitutioner, der er nævnt ovenfor, træffer et af statens forskningsråd efter ansøgning afgørelse om godkendelse af den skattepligtiges kvalifikationer som forsker.
Den skattepligtige skal for at opnå godkendelse af sine kvalifikationer som forsker kunne dokumentere kvalifikationer svarende til niveauet for ansættelse som adjunkt eller derover eller som forsker/projektforsker eller derover ved institutioner som nævnt under "Offentlige forskningsinstitutioner". Sådan ansættelse forudsætter videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende niveau.
- Andre medarbejdere, som ansættes til forsknings- og udviklingsarbejde
Personer, som ansættes til forsknings- og udviklingsarbejde uden at være kvalificerede som forskere, kan omfattes af den særlige skatteordning, når det særlige vederlagskrav også er opfyldt. Det skal fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, at der er tale om forsknings- og udviklingsarbejde. Ansættelseskontrakten skal godkendes af forskningsrådene med udgangspunkt i OECD's definition af forsknings- og udviklingsarbejde.
Godkendelsen af medarbejderen som forsker skal foreligge ved ansættelsens begyndelse. Det accepteres dog, at medarbejderen tiltræder stillingen, inden godkendelsen foreligger, hvis godkendelsen modtages inden for en frist, der svarer til den tid, det normalt tager at få behandlet en ansøgning om godkendelse af kvalifikationer som forsker.
Der er udstedt en bekendtgørelse om godkendelse af forskere mv. efter kildeskattelovens § 48 E - BEK nr. 568 af 22. juni 2000.
Kilde: SKAT.dk