Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
Varemærker

Et varemærke er et kendetegn, som en erhvervsdrivende benytter til markedsføring af sine varer eller tjenesteydelser. Et varemærke kan ifølge varemærkelovens § 2 "bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk".

Varemærkeretten nævnes ofte sammen med personnavneret, virksomhedsnavneret og markedsføringslovens regler som 'kendetegnsret'. Det skyldes at disse regler supplerer hinanden og ofte virker sammen. Varemærkeretten er en såkaldt immaterialret og er således beslægtet med de øvrrige immaterialrettigheder (ophavsret, patenter, designret m.v.).

Der findes flere forskellige typer af varemærker: ordmærker, figurmærker, lydmærker og i dag også duftmærker (som dog ikke er fuldt anerkendt i Danmark/EU). Fælles for dem alle er dog, at mærket skal kunne beskrives med ord.


Retten til et varemærke
Du kan få retten til et varemærke både ved registrering og ibrugtagning af mærket. Ansøgning om registrering sker til Patent- og Varemærkestyrelsen. Der gælder et krav om benyttelse af varemærket, ellers falder retten bort.


Varemærkerettens indhold
Varemærkeretten består i en ret til at forbyde andre at anvende mærket og lignende mærker erhvervsmæssigt - dog med visse begrænsninger. Beskyttelsen gælder kun for de vareklasser, som du har fået mærket registreret i, eller taget i brug for. En varemærkebeskyttelse er som udgangspunkt kun national. Der findes dog et EU-system, hvor man kan beskytte et mærke i hele EU på én gang. Udover EU findes den såkaldte Madrid-protokol fra 1891, som giver mulighed for at beskytte mærket i en række lande på baggrund af en enkelt ansøgning.

Gyldighedsperiode

En varemærkeret, der er registreret, gælder som udgangspunkt i 10 år. Herefter kan den fornys i perioder af 10 år - i princippet i al evighed. En varemærkeret, der er stiftet ved ibrugtagning, gælder så lang tid, mærket anvendes. Herved adskiller varemærkeretten sig fra de øvrige immaterialrettigheder, der alle har en tidsbegrænsning. ™ og ® er symboler som bruges til at indikere tale om et varemærke. De har ingen retlig betydning i Danmark, men har betydning for hævdelse af varemærkeretten i visse lande.

Kilde: www.wikipedia.dk

 

SecOpWikiEksterneLinks
Wiki Type
Definition; Råd; Lov 
2op Kategori
Jura 
2op Emne
Immaterialret; Varemærker 
2op Gruppe
Erhverv 
Sideindhold
Sidst ændret kl. 17-09-2008 11:59  af Lasse Boisen Andersen 
Denne side er oprindeligt oprettet af Dorte Kold Nagel