Søg efter svar eller rådgivere:
Gå til søgning
Virksomhedssalg

En god pris kræver planlægning
Virksomhedsejere, der skal sælge eller overdrage virksomheden til en anden ejer inden for en kortere årrække, har stor tiltro til, at virksomheden kan generationsskiftes.
Alligevel er de færreste begyndt at planlægge ejerskiftet.

Det viser undersøgelsen ErhvervsBarometret, som KPMG har gennemført i samarbejde med ErhvervsBladet blandt 150 ejere og ledere fra danske virksomheder.

Over 50 % af virksomhederne i undersøgelsen forventer at skulle generationsskiftes eller sælges inden for en tidshorisont på 10 år, men kun 29 % af disse er bekendt med en plan for, hvordan virksomheden skal afhændes.
På trods af det vurderer hele 71 % af ejerne, at mulighederne for at foretage et succesfuldt generationsskifte i virksomheden er enten ”meget gode” eller ”gode”. Knap 40 % af virksomhederne forestiller sig, at virksomheden til sin tid skal sælges til ekstern køber, mens 28 % forestiller sig enten at lade virksomheden fortsætte inden for familien eller at overdrage den til en nærtstående medarbejder.
Den opmærksomhed, der i disse år er rettet mod køb, salg og fusioner, kan give virksomhedsejere det indtryk, at alle virksomheder kan sælges og tilmed til en høj pris.
Selv om en del virksomhedsejere kan have grund til optimisme, så kan udfordringen dog vise sig at være for stor for mange –ikke mindst på grund af den manglende planlægning.
Flere vil givetvis få svært ved at finde købere, f.eks. pga. svigtende indtjening, en svag markedsposition eller et geografisk spinkelt kundegrundlag – og ejerne kan frygte, at de ikke kan få den pris, de forventer.
Selv for virksomheder, der får henvendelser fra potentielle købere, er planlægningen vigtig. De bør interessere sig for værdiansættelsen, så de er forberedte til en videre dialog og får et godt afsæt for et salg.
Samtidig kan virksomheden påbegynde salgsmodningen, og ejeren kan gøre sig overvejelser om virksomhedens markedsværdi, og om hvad der driver denne. Og hvis man inden et salg med fordel kan ændre f.eks. ejerstrukturen og organisationen, så er fem år ikke nogen lang tidshorisont.


Du kan læse mere om Erhvervs-Barometret på www.kpmg.dk/erhvervsbarometret

 

Kilder:

KPMG.dk

SecOpWikiEksterneLinks
Wiki Type
Råd 
2op Kategori
Økonomi 
2op Emne
Generationsskifte; Virksomhedsoverdragelser 
2op Gruppe
Erhverv 
Sideindhold
Sidst ændret kl. 07-01-2008 17:11  af David Jul 
Denne side er oprindeligt oprettet af kurt Buchtrup